_Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags Indflydelse paa Huden._
Stærk Hede ved direkte Paavirkning af Solstraalerne bør man altid undgaa
at udsætte sig for, særlig hvis man sætter Pris paa en skjær og fin Hud
og Ansigtsfarve. Under Indflydelse af brændende Sol faar Huden lettelig
Antydning til at blive grov og tør samt ikke saa sjelden brun eller
fregnet.
Hvad Kulden angaar, er dens første Virkning af hemmende Art. En
Sammentrækning finder Sted og følgelig slippes en mindre Mængde Blod
end vanlig hen til Haarkarene; ligeledes indtræder der en Formindskelse
af Blodtilløbet til de dybere beliggende Dele, der er længst fjernet
fra Varmens og Livets store Midtpunkt, hvilket atter fremkalder denne
Slappelse i Muskelsystemet, som vi alle kjender.
Men disse Virkninger er dog blot forbigaaende; et Tilbageslag indtræder
i Systemet, hvorunder den Blodstrøm, som standset, i Almindelighed
vender tilbage med større Kraft.--Dette bevirker i Huden den friske og
rødblomstrende Farve, som saa mange Personer faar en kold Vinterdag efter
en god Spadsertur i frisk Luft. I tørt Veir er Kulden blot sund for
friske Personer, især hvis de er i megen Bevægelse.
Men fugtig Luft har derimod en ganske anden Indflydelse paa Legemet. Da
dette er modtagelig for Fugtighed, opsuger det denne i store Mængder,
og Legemet tiltager i Vægt. Huden lider overordentlig meget af dens
Indvirkning, hvad man har Anledning til at se paa deres Hudfarve, som bor
i Holland. Fugtig Kulde er det mest usunde og helbredfarlige af alt Veir,
og er skadelige for baade gamle og unge.
Hvad Temperaturforandringens Indflydelse paa Huden angaar, da er en
hurtig Overgang eller Forandring meget farlig. Forandring fra Kulde
til Hede er, som de fleste ved, ikke saa farlig som fra Hede til
Kulde; thi den sidstnævnte er tilbøielig til at undertrykke Hudens
Afsondringsfunktioner og derved fremkalde Inflamation i Næsehinden,
Halsen o. s. v. Temperaturforandringer, som fremkaldes paa kunstig
Maade, for Exempel ved at gaa ud i kold Natteluft fra et varmt Rum, bør
man være yderst forsigtig med. De er i Virkeligheden meget skadeligere
end naturlige Forandringer i Veiret. En Person, som til Stadighed snart
er udsat for Hede, snart for Kulde, snart for Fugtighed og snart for tør
Luft, faar enten en seig Underhud eller stadig Udslet.--