_Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og Midler derimod._
Daarlig Ansigtsfarve og Hud er i Regelen Følgen af, at man har forsømt
eller overtraadt Sundhedens Forskrifter, disse smaa Love, som for mange
synes saa ubehagelige, men i Virkeligheden er af den allerstørste Vægt
for vor Helbred og Velvære. Upassende Føde, uregelmæssige Vaner, uren
Luft, megen Nattevaagen og Foragt for Motion er altsammen noget, som øver
en skadelig Indflydelse paa Helbreden og Ansigtets Farve og Hud.
Der er et gammelt Ordsprog, som siger, at man bliver _grøn_ af
Misundelse, hvad der naturligvis er Overdrivelse, Men det er sikkert, at
Personer bliver blege og udtærede af Skuffelse, Sorg og Ængstelse, og at
en stadig Uro fremkalder Rynker.
En slap og sygelig Farve finder man ofte hos Mennesker, der lider af
daarlig Fordøielse. Grundaarsagen er ofte for meget Mad eller den
Vane at spise og drikke ufordøielige Sager. Den sygelige Hudfarve kan
ogsaa skrive sig fra træg Virksomhed i Leveren. De fleste bærer selv
Ansvaret for, at Leveren er i Uorden, skjønt de stadig beklager sig over
dette Organ. Sund Føde, regelmæssige enkle Maaltider med megen Luft og
Bevægelse er et Lægemiddel, som sjelden forfeiler sin Virkning: Det baade
forebygger Sygdom og helbreder den.
Bleg Ansigtsfarve og hvide Læber er ofte Tegn paa almindelig Svaghed.
Det kan være, at der ikke viser sig nogen særlig legemlig Kraftesløshed,
men ikke desto mindre mangler Systemet den Spænstighed, som betegner
fuldkommen Helbred. Ofte ligger Feilen i Blodmangel, som igjen har sin
Grund i en eller anden af følgende Aarsager: Utilstrækkelig Ernæring og
Mangel paa sund Føde eller Syre, udsvævende Liv eller for store Krav paa
Nerverne og Hjernen ved Overdrivelse paa mange Omraader, Overarbeide
og Nattevaagen; Tab af Blod eller anden i Legemet cirkulerende Vædske,
der danner en nødvendig Bestanddel af dets Krafttilførsel. Under
saadanne Omstændigheder maa man værne om Legemets Helbredstilstand i
sin Almindelighed og følge en sund Levemaade, førend Huden paany kan
gjenvinde sin Friskhed.