14. Juni.

Jeg gik forleden derop, jeg har siden været der hver Dag. Jeg har lét

og grædt over mig selv, men jeg maatte derop. Jeg sidder i hans Stue

og fantaserer, at han lige har været hos mig, at han kun er gaaet ud

for at besørge et og andet, og at han straks igen vil være hos mig.

Jeg sidder deroppe en Times Tid hver Dag, fortsættende mit Arbejde

med at sy Navn paa hans Dækketøj og passiarende med hans Pige.

Idag har vi haft travlt med at berede ham en festlig Modtagelse. Vi

har støvet af og poleret, saa alt straaler i fuld Pragt. Vi har

stillet Bøgegrene og Blomster i Vaserne, og jeg har bestemt, hvad han

skal have til Frokost.

Det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik, var at skrive et Goddag-Brev

til ham, som skal modtage ham paa hans Skrivebord.

Saa kom da, min Elskede: se Brudehuset er smykket, og Bruden venter

Dig. Din Brud, som ikke har anden Begæring i sit Hjærte end at være

Din og til dit Behag.

Julies dagbog · 第 82 / 103 题