Jeg gik forleden derop, jeg har siden været der hver Dag. Jeg har lét
og grædt over mig selv, men jeg maatte derop. Jeg sidder i hans Stue
og fantaserer, at han lige har været hos mig, at han kun er gaaet ud
for at besørge et og andet, og at han straks igen vil være hos mig.
Jeg sidder deroppe en Times Tid hver Dag, fortsættende mit Arbejde
med at sy Navn paa hans Dækketøj og passiarende med hans Pige.
Idag har vi haft travlt med at berede ham en festlig Modtagelse. Vi
har støvet af og poleret, saa alt straaler i fuld Pragt. Vi har
stillet Bøgegrene og Blomster i Vaserne, og jeg har bestemt, hvad han
skal have til Frokost.
Det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik, var at skrive et Goddag-Brev
til ham, som skal modtage ham paa hans Skrivebord.
Saa kom da, min Elskede: se Brudehuset er smykket, og Bruden venter
Dig. Din Brud, som ikke har anden Begæring i sit Hjærte end at være
Din og til dit Behag.