Han er nu omtrent ganske rask. Han har været oppe i de sidste Dage,
og igaar var han for første Gang i Luften.
Jeg er hos ham hver Dag, enten om Formiddagen eller om Aftenen. For
at kunne det har jeg fabrikeret en Historie om en ung Pige, jeg har
truffet hos Christiane og som vil lære Porcellænsmaling af mig. Jeg
undres hver Dag over, at min Løgn ikke opdages; men jeg nærer ingen
Frygt længer. Jeg gaar nu ogsaa uden Betænkning op til ham ved højlys
Dag.
Jeg véd blot, at den Dag, det opdages, og man vil forbyde mig at se
ham, gaar jeg hjemmefra. Det er en Sag, jeg har afgjort med mig selv
og som ikke kan være anderledes. Lad saa komme, hvad der komme vil!
Til ham har jeg intet sagt om dette. Dog er det ham, der har givet
mig Mod til at træffe en saadan klar Beslutning. Jeg har nemlig i
disse Dage følt, at jeg var mere end en flygtig Adspredelse for ham.
Jeg forsøger at være ham til Nytte, og jeg tror, at det er lykkedes
mig, saadan at han begynder at savne mig, naar jeg ikke er om ham.
Jeg besørger Ærinder for ham, jeg læser op for ham, og efter hans
Diktat har jeg skrevet Breve for ham. Han kalder mig sin
Privatsekretær, og han taler med mig om alle sine Anliggender.
I Grunden har vi det ganske som Mand og Kone. Jeg gaar ud og ind hos
ham, som om det ogsaa var mit Hus; jeg passer hans Blomster; naar jeg
ikke læser for ham eller har andet Arbejde, broderer jeg Navn paa
hans Dækketøj, og selv hans gamle Pige har vænnet sig til at spørge
mig til Raads om, hvad hun skal give Herren til Middag -- for Herren
er i den Retning meget vanskelig.
Han er vistnok i det Hele taget det, man kalder en Egoist. Han er som
Ungkarl vant til, at alt i Huset skal rette sig efter ham, og han
synes, det er den naturligste Ting, at nu ogsaa jeg, ligesom Pigen,
kun tænker paa at opvarte ham og gøre ham til Behag. Men det klæder
ham at være Tyrk, han er den elskværdigste Tyran. Naar jeg bringer
min paa Chaiselonguen velbehageligt dasende Rekonvalescent et og
andet, og han i taknemmeligt Velvære nikker til mig og kysser min
Haand, kunde han give mig Ordre om, hvad det skulde være, og jeg
vilde uden Tøven adlyde.