To Flyttelæs og en Droske førte idag min Genbo bort. Lige inden han
skulde køre, kom han hen til Vinduet og saá over til mig. Han søgte
aabenbart at fange mit Blik for at sende mig et stumt Farvel. Men jeg
lod, som om jeg ikke saá ham.
Nu er han borte og Lejligheden foreløbig tom. Jeg er glad over det.
Det er, som en Mare er væltet mig fra Brystet. Jeg aander atter frit.
Og iaften genvinder jeg ganske Lykken i _hans_ Arme.