Da Tankerne var klare, og Himlene var blaa,
i slanke Søjlers Gange gik _Platon_ sølvergraa.
Turkiser og Karfunkelsten sad i hans Kappes Bræm;
og som Karfunkler sprudlede hans skjønne Tanker frem.
Da Lusene var mange og Tankerne var faa,
sad _Thomas af Aquino_ i Klostercellen graa;
snart steg hans Aand mod Englene, og snart en Lus han knak;
for begge Dele yder vi ærbødigst Thomas Tak!
Da Heltene var tyndet af, men Lusen end i Flor,
drog _jeg_ fra Lysets Attika hid til det skygraa Nord.
Her staar jeg nu i denne Sal med Lansen helst i Ro;
dog hænder det, jeg prikker til én af de Lus paa to.