Vi er et Samfund--det ved du nok--
hvorom der føres megen Tale;
vi vinder Garn af Athenes Rok
og sværmer for det Ideale.
Og vi har Digtere i Hobetal;
de digter Digte, som en Digter skal;
Sommer og Vaar
hjemme de gaar,
men kommer ud om Efteraaret.
Og vi har Fagfolk i Politik,
hvoraf enhver kund' vær' Minister,
der kjender Toldloven paa en Prik
og vor Export af Smør og Ister;
der drøfter Fremtid med den store Sfinks,
der drejer nydeligt ved: rechts! og links!
Altid paa Sko!
Hjemglædens Ro
de nyder bare, naar der stemmes.
Og vi har _Blege_, og vi har _Graa_,
men vi har ikke mange _Røde_;
og dem vi har, gad vi gjærne flaa
og give hen til Ravneføde.
De _Rødes_ Time--var den vel forbi!
Det Graa er der dog mere Stemning i!
Siger du nej,
tier helst jeg,
for du har Stemmeret i Aften.
For du er Intet, og du er Alt,
og du er ej med Fraser foret;
og du er Humle, og du er Salt--
at sige: der er dem, der tror'et,
Paa denne Højtidsdag skal Troen staa:
En Rus tør kun Forvorpne tvivle paa!
Skaal da, min Ven,
nik lidt herhen,
og tøm dit Glas, mens du er ædru!