Nu et Tryk paa Knappen der!
Saa er vi paa Trappen her
med Mathiesens
Leg i Isens
penselsvungne Hvirvelvejr.
Se den Dames Fødder smaa!
Hu, de er af Kulde blaa!
Var det Schack han
sa' til Lachmann:
"Giv dog Barnet noget paa!"
Opad vi aser i stigende Syner;
Gassen lyner. Og det lyner
af din Kunst, Mathis!
Venstre Sving! Paa dette Sted
lad os sagtne vore Fjed;
brug blot Maatten,
_something rotten_
følger tit fra Gaden med.
Her er Stedets læsesal,
hisset blinker en Pokal;
den er funden
eller vunden,
og nu staar den der til Pral.
Saadan hos Romerne puniske Snabler,
--"fulde Snabler"--stod i Stabler,--
blad du blot i _Bloch_!
Fra Trofæ til andet Fæ!
Voilà, en Tyr af Træ!
en Forening af--hvor god dog!
Heltemod og
Kalveknæ.
Tyren er et Æventyr:
Gjør man her for stærkt Postyr,
hvis i Salen
løftes Talen,
ramler Halen af det Dyr.
Hvil dig mod Væggen hvor Venus'er slumrer,
mens det skumrer, mens det dumrer
hult fra Gaden ind.
Saa til Husets Helligdom
ogsaa kaldt: "det tavse Rum";
"dér maa bies,
dér maa ties",
saa selv _Berendsen_ blir stum.
Her er Storhed hængt paa Søm;
se dig bare rundt og døm:
_Brandes'_ Smil bag Glaret glimter,
_Høffding_ skimter
frem i Drøm.
Der har vi jo _Drachmann_ med Silke i Vesten!
Han er Præsten, Digterpræsten
i hvert Sangerlaug.
Ser du Bispens Have der
som en Drøm i Maaneskjær?
Lysets spinkle Straalestrenge
gynge, hænge
i dens Træ'r.
Eller se St. Petri hist
--mellem Taaerne en Gardist--
i sin grønne Kjortel stige
spydrank lige
for vor Kvist!
"Tror du, at Kirkegaardsaanderne spøger?"
Dumme Thøger, dumme Thøger,
Bispen staar paa Vagt!
Sidde her med Pen og Bog,
bli'e som _Høffding_ vis og klog,
hvas i Talen som en _Hørup_,
naar hos Lørup
Viddet jog;
spalte med en _Brandes'_ Glød,
kaste Guld i Sprogets Skjød
som _hin Syge_, der paa Flugten
hist ved Bugten
fandt sin Død----
Rus, her er Templet, og her er Exemplet;
giv selv Stemplet, Viljesstemplet;
ret dig, og bliv stor!
Tænk dig her en Vinternat!
Sne i Dans om Pigens Hat!
Langs med Muren bløde Byger
kjælent stryger
som en Kat.
Nu blir Stormen rigtig slem;
--_du_ maa følge Frøknen hjem--
Hatten krammes,
Skjørtet strammes,
Knæet træder yndigt frem.
Byd hende dog Armen, mens hjemad det lakker!
Hvor hun takker, hvor hun takker
med sin Port paa Klem!
--"Ak, det var en Omvej, du!"
Rus, du gaar vist fler endnu,
hvis paa Talen
kjendes Ka'len!
--Nu til Salen staar vor Hu.
Hvilken pragtfuld Kreds af Mænd!
_Lachmann_, hvad er her for Spænd?
Damer! Sang're! Tretten, fjorten!
Nu stak _Morten-_
_sen_ i Rend!
"Hej, hvad skal hænde?"--_Athene_ vil tale!
"Er I gale, bindegale!"
Sæt dig, Rus, og ti!