Jeg er født paa Jyllands Sletter,
der hvor Lam af Lyngen nipper,
der hvor hvergarnsklædt og liden
Moder tørred sine Stripper.
Helst jeg mindes Sommerkvælden,
naar de tunge Stjærner tændtes,
medens under Portens Mørke
Stud og Hors af Selen spændtes.
Rugen stod rund mod Lervægsgavlen,
bøjet svagt af Junidræet;
Duggen faldt paa Gjøgens Vinge,
hvor han gol i Hyldetræet.
Koen stod med Reb om Øret
ved en frønnet Vognkjæp bunden
med en Kat paa hver sin Side
og med Drøvets Drevl af Munden.
--Inde var kun lavt til Loftet,
Maanen kasted Lys i Stuen;
Bedstefar i Lædertrøjen
stavred om ved Skorstensgruen.
Mor gled ind ad Frammesdøren,
slæbende paa Malkespanden;
snart har Koens varme Drikke
fyldt hver Barnekop til Randen.
Far kom kroget ind fra Stalden,
hængte Trøjen op ved Bjælken,
spiste tavs, indtil han sagde:
"Lad os takke Gud for Mælken!"
Bad vi da i Lys fra Maanen,
som kun Børn og Bønder beder,
medens tunge Stjærner tændtes
over brede, tavse Heder.
Kjbh. 7/12 1901.
[Footnote: _Strippe_, Træspand, hvoraf den ene af Staverne danner
Haandtaget; _Dræ_, Kornets Støvblomster; _Drevl_, Dyrets nedhængende
Sagl; _Frammes_, Kjøkken.]