Om Zeus steg ned fra Himlen,
tog Hat og Stok og Støvler paa
og gik omkring paa maa og faa
og blanded sig i Vrimlen--
Om han kom ind i Staden,
hvor ærlig Mand i Skygge staar,
mens guldbesinnede Æsler gaar
i Flokke midt ad Gaden--
Om han kom ind i Gyden,
hvor Solens Straaler knapt er kjendt,
hvor Salt omtrent er permanent,
som Rendestenens Flyden--
Ja, tren han ind i Kirken,
hvor tændte Lys for Altret staar,
mens Præst og Klokker svedig gaar
omkring i bjergsom Virken--
_Jeg_ tror han løfted Stokken
og lod den "tærske Sædebyg"
paa mangen bred og lasket Ryg,
endog i Præsteflokken.
Kjbh. 29/12 1897.