Hej, Mejerister, tør Fløden af Skægget,
røm jer og rens nu jer Bas--bur-ru-ru!
Syng saa en Vise saa dyb og bevæget
her ved vor glade Kalas--bur-ru-ru!
Glem Moralisternes Vaasen og Væv;
Livet, minsæl, har et underligt Væsen,
vær ikke for kræsen,
gaa frem efter Næsen,
om ogsaa den stundom er sodet og skjæv.
Mælken kasseres, fordi den har Syre,
Kjællingen bliver saa but--bur-ru-ru!
Hør, hvor hun larmer med Eder saa dyre,
snyder med Fingren sin Trut--bur-ru-ru!
Giftfyldt hun halser til Manden afsted:
"De Mejerister, de er dog en Plage,
har nogen kjendt Mage,
_vor_ Mælk tør de vrage!
Nej, de Mejerister skuld' Fanden ta' ved!"
Grovsmeden ind ad Kontordøren klyver:
"Tror I kanske, jeg er gal? Bur-ru-ru!
Aldrig betaler _jeg_ ringeste Styver,
nej, om det blot var en halv! Bur-ru-ru!
--Se, hvor han spytter og gnubber sit Knæ,
bander og stamper, saa Bøtterne bæve,
slaar ud med sin Næve
og bruger en Kjæve,
betaler sin Regning,--og gaar saa, det Fæ!
Damphesten aser som Samson i Møllen;
hør, hvor den pruster saa svedt--bur-ru-ru!
En tømmer Spanden, en anden maa skyll'en,
her gjøres Helved dig hedt--bur-ru-ru!
Men har du redet din pjuskede Lok,
tag saa et Kys ved den første den bedste,
saa faar du de fleste
man elsker sin Næste,
og det siger Præsten, at det maa du nok!
Jebjærg 9/10 1897.