Aa, spil de Toner, du spilled før,
og spil dem saa godt, du lærte,
saa spiller du Djævlene fra min Dør
og Himmerig ind i mit Hjærte.
Saa standser Skyggernes sære Spøg,
Dødsrædslen slipper sit Bytte,
og Driftens evigt-huggende Høg
den standser sit Hak for at lytte.
Saa jages Syndernes sorte Flok
af Sindet som rædde Fugle,
Hjærtets Furier sættes i Blok,
og Vilddyret kryber i Hule.
Jeg bli'r saa fri, jeg bli'r saa glad
som Lam, der paa Toften springer,
Sorgernes Skyer skilles ad,
mens Mindernes Klokker ringer.
Hjørlunde 12/2 1891.