Jeg drømte, at jeg sad i Edens Lund,
og Solen baded den i hede Flammer;
en Bæk igjennemskar dens Blomsterbund,
og Eva vandred nøgen blandt dens Stammer.
Smaaengle vimsed allevegne om
og sladred under røde Parasoller,
og ud fra Havens Dyb Gud Fader kom
med Kappen lagt i Værdighedens Folder.
Og tusend Fugle sang fra Cedres Top,
og Duen kurrede i Rosens Ranke;
Guldfluesværme lived Luften op,
og Abel fletted Baand i Løvens Manke.
Og der var Livsens Lykke, hvor jeg saa,
og ingen Broder gav den anden Skrammer,
men Bien summede fra Straa til Straa,
og Tubalkain svang den tunge Hammer.
Jeg vaagnede og saa mod Himlen ud,
mod Vest og Nord og Øst stod Skovens Rammer;
alvorlig knejsed Granen i sit Skrud,
og Bækken vandred nøgen blandt dens Stammer.
Her er saa yndig i den svale Dal
med sine Graner, sine Hytter lave;
selv _uden_ Engle, uden Nattergal
er Randbøldalen ret en Edens Have.
2/6 1891.