1. I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde
fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og
varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på
Synet.
2. På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.
3. Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og
jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.
4. Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved
Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
5. Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var
iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om
Hofterne.
6. Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet,
hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber
og hans Røst som en larmende Hob.
7. Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos
mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede
og gemte sig,
8. så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der
ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev
ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.
9. Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet
om med Ansigtet imod Jorden.
10. Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ
og Hænder.
11. Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de
Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til
dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig
skælvende.
12. Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første
Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for
din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine
Ords Skyld.
13. Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da
kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod
jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
14. og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times
dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de
Dage."
15. Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet
mod Jorden.
16. Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine
Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod
for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har
ikke flere kræfter.
17. Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje
Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr
tilbage i mig!"
18. Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede
mig;
19. og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med
dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig,
følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket
mig!"
20. Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks
vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg
er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.
21. Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,
1. der står som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu
kundgøre dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog;
2,a. ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er.