2,b. Se, endnu skal der fremstå tre konger i Persien, og den fjerde
skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og når han er
blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske
Rige.
3. Men da fremstår en Heltekonge, og han skal råde med Vælde og
gøre, hvad han vil.
4. Men bedst som han står, skal hans Rige sprænges og deles efter
de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans
Efterkommere eller blive så mægtigt, som da han rådede, men hans
Rige skal ødelægges og gå over til andre end Efterkommerne.
5. Siden bliver Sydens konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver
stærkere end han og får Magten; og hans Magt skal blive stor.
6. Men nogle År senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter
drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men
Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun
gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.
7. I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder;
og han drager mod Nordens konges Hær og trænger ind i hans
Fæstning, fuldbyrder sin Vilje på dem og bliver mægtig,
8. endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare
Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden
skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
9. Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog må han vende hjem
til sit Land.
10. Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager
frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han
kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.
11. Men Sydens konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod
Nordens Konge; han stiller en stor Hær på Benene, men den gives
i Sydens Konges Hånd.
12. Når Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker
Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.
13. Nordens Konge stiller på ny en Hær på Benene, større end den
forrige, og nogle År senere drager han imod ham med en stor Hær
og et vældigt Tros.
14. Og i de Tiderer der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge. og
Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Åbenbaringen kan gå i
Opfyldelse, men selv falder de.
15. Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en
Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og
har ikke Modstands kraft.
16. Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen står sig
imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer
Ødelæggelse med sig.
17. Han oplægger Råd om at komme med hele sit Riges Styrke, men
slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til
Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for
ham.
18. Så vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en
Hærfører gør Ende på hans Hån; syv Fold gengælder han ham hans
Hån.
19. Derpå vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han
snubler, falder og forsvinder.
20. I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem
Rigets Herlighed, men på nogle Dage knuses han, dog uden Harm,
ej heller i Strid.
21. I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages
ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uråd, og tilriver sig
Kongedømmet ved Rænker.
22. Hære bortskylles helt foran ham, også en Pagtsfyrste knuses.
23. Så snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han
drager frem og bliver stærk ved en Håndfuld Folk.
24. Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans
Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør
han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Råd, dog
kun til en Tid.
25. Han opbyder sin kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud
med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en
overmåde stor og stærk Hær, men kan ikke stå sig, da der smedes
Rænker imod ham;
26. hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og
mange dræbes og falder.
27. Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og
lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den
fastsatte Tid.
28. Da han er på Hjemvejen til sit Land med store Forråd, oplægger
hans Hjerte Håd mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og
vender hjem til sit Land.
29. Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det går ikke
anden Gang som første;
30. kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og
vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han
giver den frit Løb. Så vender han hjem og mærker sig dem, som
falder fra den hellige Pagt.
31. Og hans Hære skal stå der og vanhellige Helligdommen, den faste
Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens
Vederstyggelighed.
32. Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald;
men de Folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i
Gerning.
33. De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang
bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.
34. Medens de bukker under, får de en ringe Hjælp, og mange slutter
sig til dem på Skrømt.
35. Af de kloge må nogle bukke under, for at der kan renses ud
iblandt dem, så de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu
tøver den til den bestemte Tid.
36. Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver
Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken
med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det
sker.
37. Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes
Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem
alle.
38. I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke
kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.
39. I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der
vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over
mange, og han uddeler Land til Løn.
40. Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og
Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i
Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.
41. Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men
følgende skal reddes af hans Bånd: Edom, Moab og en Levning
Ammoniter.
42. Han udrækker sin Hånd mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.
43. Han bliver Herre over Guld og Sølvskattene og alle Ægyptens
Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.
44. Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i
stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band på dem.
45. Han opslår sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige
Bjerg. Men han går sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til
Hjælp.