Daniel 9

1. I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af

medisk Byrd og var blevet Konge over kaldæernes Rige,

2. i hans første Regeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke

til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HERRENs Ord til

Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År.

3. Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og

Begæring under Faste i Sæk og Aske.

4. Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du

store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og

Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!

5. Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi

veg fra dine Bud og Vedtægter

6. og hørte ikke på dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn

til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.

7. Du står med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det

nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel

fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres

Troløshed imod dig.

8. Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og

Fædre, fordi vi syndede imod dig.

9. Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi

stod ham imod

10. og adlød ikke HERREN vor Guds Røst, så vi fulgte hans Love, som

han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.

11. Nej, hele Israel overtrådte din Lov og faldt fra, ulydige mod

din Røst; så udøste den svorne Forbandelse, som står skrevet i

Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;

12. og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de

Herskere, som herskede over os, så han bragte en Ulykke over os

så stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den

Ulykke, som ramte Jerusalem.

13. Som skrevet står i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og

vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra

vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.

14. Derfor var HERREN årvågen over Ulykken og bragte den over os;

thi HERREN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har

skabt, og vi adlød ikke hans Røst.

15. Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud

af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag:

Vi syndede og var gudløse!

16. Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og

Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved

vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk

blevet til Spot for alle vore Naboer.

17. Så lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad

dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld,

o Herre!

18. Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se

Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet

over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi

vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store

Barmhjertighed.

19. Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind

for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By

og dit Folk!"

20. Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit Folk

Israels Synd og for HERREN min Guds Åsyn fremførte min Forbøn

for min Guds hellige Bjerg,

21. medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere

havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved

Aftenofferets Tid;

22. og da han var kommet, talede han således til mig: "Daniel, jeg

er nu kommet for at give dig Indsigt.

23. Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for

at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig Ordet og

agt på Åbenbaringen!

24. Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige

By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Målfuldt,

Misgerningen sonet, evig Retfærdighed hidført, Syn og Profet

beseglet og en højhellig Helligdom salvet.

25. Og du skal vide og forstå: Fra den Tid Ordet om Jerusalems

Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste,

kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det

genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes

Trængsel.

26. Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes

uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en

Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal

der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.

27. Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste

Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens

Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den

fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 929 / 1015 题