1. I Kong Belsazzars tredje regeringsår viste der sig et syn for
mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for
mig.
2. Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen
Susan i Landskabet Elam; og jeg så mig i Synet stående ved
Floden Ulaj.
3. Da løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, en Væder stod ved
Floden; den havde to store Horn, det ene større end det andet,
og det største skød op sidst.
4. Jeg så Væderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde
modstå den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad
den vilde, og blev mægtig.
5. Videre så jeg nøje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende
hen over hele Jorden, men uden at røre den; og Bukken havde et
anseligt Horn i Panden.
6. Den kom hen til den tvehornede Væder, som jeg havde set stå ved
Floden, og løb imod den med ubændig Kraft; og jeg så, hvorledes
den, da den nåede Væderen, rasende stormede imod den, stødte til
den og sønderbrød begge dens Horn; og Væderen havde ikke kraft
til at modstå den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede
på den, og ingen reddede Væderen af dens Vold.
8. Derpå blev Gedebukken såre mægtig; men som den var
allermægtigst, brødes det store Horn af, og i Stedet voksede
fire andre frem mod alle fire Verdenshjørner.
9. Men fra det ene af dem skød et andet og lille Horn op, og det
voksede umådeligt mod Syd og Øst og mod det herlige Land;
10. og det voksede helt op til Himmelens Hær, styrtede nogle af
Hæren og af Stjernerne til Jorden og trampede på dem.
11. Og det hovmodede sig mod Hærens Øverste; hans daglige Offer blev
ophævet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden.
12. Og på Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning;
Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad
det gjorde.
13. Da hørte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den
talende: "Hvor lang Tid gælder Synet om, at det daglige Offer
ophæves, Ødelæggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og
Hæren nedtrampes?"
14. Han svarede: "2300 Aftener og Morgener; så skal Helligdommen
komme til sin Ret igen!"
15. Medens jeg, Daniel, nu så Synet og søgte at forstå det, se, da
stod der for mig en som en Mand at se til,
16. og jeg hørte en menneskelig Røst råbe over Ulaj: "Gabriel, udlæg
ham Synet!"
17. Så kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg
overvældet af Rædsel og faldt på mit Ansigt. Og han sagde til
mig: "Se nøje til, Menneskesøn, thi Synet gælder Endens Tid!"
18. Medens han taledemed mig, lå jeg bedøvet med Ansigtet mod
Jorden; men han rørte ved mig og fik mig på Benene
19. og sagde: "Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i Vredens
sidste Tid; thi Synet gælder Endens bestemte Tid.
20. Den tvehornede Væder, du så, er Kongerne af Medien og Persien,
21. den lådne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn i dens
Pande er den første Konge.
22. At det brødes af, og at fire andre voksede frem i Stedet,
betyder, at fire Riger skal fremstå af hans Folk, dog uden hans
Kraft.
23. Men i deres Herredømmes sidste Tid, når Overtrædelserne har
gjort Målet fuldt, skal en fræk og rænkefuld konge fremstå.
24. Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale
utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gør, og gennemføre
sine Råd og ødelægge mægtige Mænd.
25. Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Råd skal
lykkes ham, og han skal sætte sig store Ting for og styrte mange
i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse
sig, men så skal han knuses, dog ikke ved Menneskehånd.
26. Synet om Affenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er
Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det gælder en fjern
Fremtid."
27. Men jeg, Daniel, lå syg en Tid lang; så stod jeg op og udførte
min Gerning i kongens Tjeneste. Jeg var rædselslagen over Synet
og forstod det ikke.