1. Ezekias var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var
en Datter af Zekarja.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader David.
3. I sit første Regeringsårs første Måned lod han HERRENs Hus's
Porte åbne og sætte i Stand.
4. Derpå lod han Præsterne og Leviterne komme, samlede dem på den
åbne Plads mod Øst
5. og sagde til dem: "Hør mig, Leviter! Helliger nu eder selv og
helliger HERRENs, eders Fædres Guds, Hus og få det urene ud af
Helligdommen.
6. Thi vore Fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i HERREN
vor Guds Øjne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra
HERRENs Bolig og vendte den Ryggen;
7. de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brændte
ikke Røgelse og bragte ikke Israels Gud Brændofre i
Helligdommen.
8. Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde
dem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egne
Øjne.
9. Se, vore Fædre er faldet for Sværdet, vore Sønner, Døtre og
Hustruer ført i Fangenskab for den Sags Skyld.
10. Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, Israels
Gud, for at hans glødende Vrede må vende sig fra os.
11. Så lad det nu, mine Sønner, ikke skorte på Iver, thi eder har
HERREN udvalgt til at stå for hans Åsyn og tjene ham og til at
være hans Tjenere og tænde Offerild for ham!"
12. Da rejste følgende Leviter sig: Mahat, Amasajs Søn, og Joel,
Azarjas Søn, af Kehatiternes Sønner; af Merariterne Kisj, Abdis
Søn, og Azarja, Jehallel'els Søn; af Gersoniterne Joa, Zimmas
Søn, og Eden, Joas Søn;
13. af Elizafans Sønner Sjimri og Je'uel; af Asafs Sønner Zekarja og
Mattanja;
14. af Hemans Sønner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns Sønner Sjemaja
og Uzziel;
15. og de samlede deres Brødre, og de helligede sig og skred så
efter Kongens Befaling til at rense HERRENs Hus i Henhold til
HERRENs Forskrifter.
16. Og Præsterne gik ind i det indre af HERRENS Hus for at rense
det, og alt det urene, de fandt i HERRENs Tempel, bragte de ud i
HERRENs Hus's Forgård, hvor Leviterne tog imod det for at bringe
det ud i Kedrons Dal.
17. På den første Dag i den første Måned begyndte de at hellige, og
på den ottende Dag i Måneden var de kommet til HERRENs Forhal;
så helligede de HERRENs Hus i otte Dage, og på den sekstende Dag
i den første Måned var de færdige.
18. Derpå gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu renset
hele HERRENs Hus, Brændofferalteret med alt, hvad der hører
dertil, og Skuebrødsbordet med alt, hvad der hører dertil;
19. og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Troløshed vanhelligede, da
han var Konge, dem har vi bragt på Plads og helliget; se, de
står nu foran HERRENs Alter!"
20. Næste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens Øverster og gik
op til HERRENs Hus.
21. Derpå bragte man syv Tyre, syv Vædre, syv Lam og syv Gedebukke
til Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han bød Arons
Sønner Præsterne ofre dem på HERRENs Alter.
22. De slagtede så Tyrene, og Præsterne tog imod Blodet og sprængte
det på Alteret; så slagtede de Vædrene og sprængte Blodet på
Alteret; så slagtede de Lammene og sprængte Blodet på Alteret;
23. endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen og
Forsamlingen, og de lagde Hænderne på dem;
24. så slagtede Præsterne dem og bragte Blodet på Alteret som
Syndoffer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havde
sagt, at Brændofferet og Syndofferet skulde være for hele
Israel.
25. Og han opstillede Leviterne ved HERRENs Hus med Cymbler, Harper
og Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud,
thi Budet var givet af HERREN gennem hans Profeter.
26. Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Præsterne med
Trompeterne.
27. Derpå bød Ezekias, at Brændofferet skulde ofres på Alteret, og
samtidig med Ofringen begyndte også HERRENs Sang og Trompeterne,
ledsaget af Kong David af Israels Instrumenter.
28. Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sangen lød
og Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var færdig
med Brændofferet.
29. Så snart man var færdig med Brændofferet, knælede Kongen og
alle, der var hos ham, ned og tilbad.
30. Derpå bød Kong Ezekias og Øversterne Leviterne at lovsynge
HERREN med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med
Jubel og bøjede sig og tilbad.
31. Ezekias tog da til Orde og sagde: "I har nu indviet eder til
HERREN; så træd da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofre
til HERRENs Hus!" Så bragte Forsamlingen Slagtofre og
Lovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te tilskyndede ham dertil,
bragte Brændofre.
32. De Brændofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hornkvæg,
100 Vædre og 200 Lam, alt som Brændofre til HERREN;
33. og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkvæg og 3000 Stykker
Småkvæg.
34. Dog var Præsterne for få til at flå Huden af alle Brændofrene,
derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil Arbejdet var
fuldført og Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne viste
redeligere Vilje til at hellige sig end Præsterne.
35. Desuden var der en Mængde Brændofre, hvortil kom Fedtstykkerne
af Takofrene og Drikofrene til Brændofrene. Således bragtes
Tjenesten i HERRENs Hus i Orden.
36. Og Ezekias og alt Folket glædede sig over, hvad Gud havde beredt
Folkel, thi det hele var sket så hurtigt.