Anden Krønikebog 28

1. Akaza var tyve År gammel da han blev Konge, og han herskede

seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i

HERRENs Øjne, som hans Fader David,

2. men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave støbte

Billeder til Ba'alerne;

3. han tændte selv Offerild i Hinnoms Søns Dal og lod sine Sønner

gå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN

havde drevet bort foran Israeliterne.

4. Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Steder

og under alle grønne Træer.

5. Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges Hånd, og de slog

ham og tog mange af hans Folk til Fange og førte dem til

Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges Hånd, og

denne tilføjede ham et stort Nederlag.

6. Peka, Remaljas Søn, dræbte i Juda 120.000 Mennesker på een Dag,

lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deres

Fædres Gud.

7. Den efraimitiske Helt Zikri dræbte Kongesønnen Ma'aseja,

Paladsøversten Azrikam og Elkana, den ypperste næst Kongen.

8. Israeliterne bortførte fra deres Brødre 200.000 Hustruer, Sønner

og Døtre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de førte

til Samaria.

9. Her boede en HERRENs Profet ved Navn Oded; han gik Hæren i Møde,

da den kom til Samaria, og sagde til dem: "Fordi HERREN, eders

Fædres Gud, var vred på Juda, gav han dem i eders Hånd; men I

har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der når til

Himmelen!

10. Og nu tænker I på at få Magten over Folkene fra Juda og

Jerusalem og gøre dem til eders Trælle og Trælkvinder! Har l da

ikke også selv nok på Samvittigheden over for HERREN eders Gud!

11. Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandt

eders Brødre, thi HERRENs glødende Vrede er over eder!"

12. Da trådte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Johanans

Søn, Berekja, Mesjillemots Søn, Hizkija, Sjallums Søn, og Amasa,

Hadlajs Søn, frem for de hjemvendte Krigere

13. og sagde til dem: "I må ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i

Sinde at øge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har

over for HERREN; thi stor er vor Skyld, og glødende Vrede er

over Israel!"

14. Da gav de væbnede Slip på Fangerne og Byttet i Øversternes og

hele Forsamlingens Påsyn;

15. og de ovenfor nævnte Mænd stod op og tog sig af Fangerne, gav

alle de nøgne iblandt dem Klæder af Byttet, forsynede dem med

Klæder og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der

ikke kunde gå, ride på Æsler og bragte dem til Jeriko,

Palmestaden, hen i Nærheden af deres Brødre; derpå vendte de

tilbage til Samaria.

16. På den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hjælp.

17. Tilmed trængte Edomiterne ind og slog Judæerne og slæbte

Krigsfanger bort.

18. Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den judæiske Del af

Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med

Småbyer, Timna med Småbyer og Gimzo med Småbyer og bosatte sig

der.

19. Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi han

havde ladet Tøjlesløshed opkomme i Juda og været troløs mod

HERREN.

20. Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte ham

i Nød i Stedet for at hjælpe ham;

21. thi Akaz plyndrede HERRENs Hus, og Kongens Palads og Øversternes

Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.

22. Og selv da Assyrerkongen bragte ham i Nød, var Kong Akaz på ny

troløs mod HERREN;

23. han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slået ham, idet han

sagde: "Aramæerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil

jeg ofre, at de også må hjælpe mig!" Men de blev ham og hele

Israel til Fald.

24. Også samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; og

han lukkede HERRENs Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et

Hjørne i Jerusalem;

25. og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhøje for at tænde

Offerild for fremmede Guder; således krænkede han HERREN, sine

Fædres Gud.

26. Hvad der ellers er at fortælle om ham og hele hans Færd fra

først til sidst, står jo optegnet i Bogen om Judas og Israels

Konger.

27. Så lagde Akaz sig til Hvile bos sine Fædre, og man jordede ham i

Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels

Kongegrave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 443 / 1015 题