1.Mosebog 26

1. Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på

Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i

Gerar.

2. Og HERREN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til

Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3. bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne

dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og

stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4. og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give

dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk

velsignes,

5. fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter

efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6. Så blev Isak boende i Gerar.

7. Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde

han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var

hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå

ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8. Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at

Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak

kærtegne sin Hustru Rebekka.

9. Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor

kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg

tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes

Skyld."

10. Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os!

Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget

hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11. Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand

eller hans Hustru, skal lide Døden."

12. Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HERREN

velsignede ham,

13. så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev

såre mægtig,

14. og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover

blev Filisterne skinsyge på ham.

15. Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader

Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16. og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet

os for stærk!"

17. Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18. Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams

Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter

Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde

givet dem.

19. Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med

rindende Vand;

20. men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand

tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de

med ham.

21. Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også

yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22. Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke

yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu

har HERREN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23. Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24. Samme Nat åbenbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din

Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil

velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams,

Skyld!"

25. Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HERRENs Navn; og der

opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26. Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og

sin Hærfører Pikol.

27. Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader

mig og har jaget mig bort fra eder?"

28. Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor

har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og

lad os slutte en Pagt med dig,

29. at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet

dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred;

du er og bliver jo HERRENs velsignede!"

30. Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31. Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked

med dem, og de drog bort i Fred.

32. Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd,

de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33. Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag

Be'ersjeba.

34. Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af

Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35. Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 65 / 1015 题