1.Mosebog 25

1. Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;

2. og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og

Sjua.

3. Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne,

Letusjiterne og Le'ummiterne.

4. Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse

var Keturas Sønner.

5. Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;

6. men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han

Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn

Isak, østpå til Østlandet.

7. De År, Abraham levede, udgjorde 175;

8. så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og

mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.

9. Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule

på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,

10. den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham

og hans Hustru Sara.

11. Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede

ved Be'erlahajro'i.

12. Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde,

Ægypterinden Hagar, fødte ham.

13. Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og

Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,

14. Misjma, Duma, Massa,

15. Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.

16. Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres

Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.

17. Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og

samledes til sin Slægt.

18. De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen

ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig

ned.

19. Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.

20. Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af

Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban,

til Hustru.

21. Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar;

og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev

frugtsommelig.

22. Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det

således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at

adspørge HERREN.

23. Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk

skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste

tjene den yngste!"

24. Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes

Liv.

25. Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele

Kroppen; og de kaldte ham Esau.

26. Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor

kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de

fødtes.

27. Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes

i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede

i Telt.

28. Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka

holdt mest af Jakob.

29. Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem

fra Marken.

30. Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde

der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.

31. Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"

32. Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg

mig om min Førstefødselsret!"

33. Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau

på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.

34. Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og

drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om

sin Førstefødselsret.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 64 / 1015 题