1. Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;
2. og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og
Sjua.
3. Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne,
Letusjiterne og Le'ummiterne.
4. Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse
var Keturas Sønner.
5. Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;
6. men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han
Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn
Isak, østpå til Østlandet.
7. De År, Abraham levede, udgjorde 175;
8. så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og
mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.
9. Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule
på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,
10. den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham
og hans Hustru Sara.
11. Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede
ved Be'erlahajro'i.
12. Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde,
Ægypterinden Hagar, fødte ham.
13. Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og
Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,
14. Misjma, Duma, Massa,
15. Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.
16. Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres
Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.
17. Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og
samledes til sin Slægt.
18. De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen
ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig
ned.
19. Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.
20. Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af
Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban,
til Hustru.
21. Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar;
og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev
frugtsommelig.
22. Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det
således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at
adspørge HERREN.
23. Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk
skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste
tjene den yngste!"
24. Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes
Liv.
25. Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele
Kroppen; og de kaldte ham Esau.
26. Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor
kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de
fødtes.
27. Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes
i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede
i Telt.
28. Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka
holdt mest af Jakob.
29. Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem
fra Marken.
30. Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde
der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.
31. Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"
32. Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg
mig om min Førstefødselsret!"
33. Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau
på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.
34. Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og
drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om
sin Førstefødselsret.