1. Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde
se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham:
"Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"
2. Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden
kommer
3. tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå
ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
4. lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at
jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"
5. Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og
da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til
sin Fader,
6. sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader
sige til din Broder Esau:
7. Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg
kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før min
Død.
8. Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:
9. Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af
dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
10. bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan
velsigne dig før sin Død!"
11. Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er
håret, jeg derimod glat;
12. sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en
Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"
13. Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min
Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"
14. Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun
tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.
15. Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde
hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;
16. Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det
glatte på hans Hals,
17. og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde
tillavet.
18. Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han
svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"
19. Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg
har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt,
for at din Sjæl kan velsigne mig!"
20. Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde
noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det
i Møde!"
21. Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan
føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"
22. Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham
sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"
23. Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans
Broder Esaus. Så velsignede han ham.
24. Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede:
"Ja, jeg er!"
25. Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns
Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det,
og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
26. Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys
mig, min Søn!"
27. Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af
hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min
Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
28. Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i
Overflod!
29. Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for
dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje
sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet,
hvo dig velsigner!"
30. Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var
gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra
Jagten;
31. også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og
sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt,
for at din Sjæl kan velsigne mig!"
32. Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er
Esau, din førstefødte!"
33. Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han.
der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg
spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han
velsignet!"
34. Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og
hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"
35. Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din
Velsignelse!"
36. Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde
overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min
Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og
han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"
37. Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og
alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og
Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min
Søn?"
38. Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse.
Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og
græd.
39. Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra
Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde
ovenfra;
40. af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når
du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"
41. Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans
Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke
længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå
min Broder Jakob ihjel!"
42. Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun
Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder
Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;
43. adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan
44. og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,
45. til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad
du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem.
Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"