Jeg havde en Gang Kommando i _den tilbagetrukne Linje_.
Den var anlagt under Belejringen, til Støtte for venstre Fløj, og bestod
af en lav Jordvold med foranliggende Grav, i skraa Retning fra Skanse
IV, bag III, II og I, ned til Vemmingbund. Der var tre Indskæringer med
hver 4 Stk. 24 Pd.'s Granatkanoner i Feltlavet. Anlægget begyndtes 11te
Marts, og Værkerne monteredes Natten til den 25de.
Denne Linje kunde efter sin Retning ikke godt enfileres fra Broager. Men
naar Skanse IV var taget, kunde man fra dens Brystværn skyde lige ned i
den nærmeste Indskæring og feje Mandskabet fra Kanonerne. Jeg gjorde
Kommandoen opmærksom paa denne Fejl, og det var dens Mening, at jeg
skulde have været ud at anlægge en Tværvold, der kunde hindre en saadan
Beskydning fra Nr. IV; men det naaedes ikke.
Uheldigt var det, at den over disse tre Kanonplacementer kommanderende
Officer ingen Underofficerer skulde have. Der burde have været en dygtig
Underofficer i hver Indskæring. Men jeg kunde ikke andet end misunde den
Mand, som kunde raade over en saadan Bestykning. De 24 Pd.'s
Granatkanoner var af lettere Skyts det bedste vi havde til
Kardætskskydning, og anbragt i Feltlavetter kunde de betjenes meget
hurtig.
Den tilbagetrukne Linje havde lidt forholdsvis ringe Molest under
Beskydningen, og var endnu den 18de April fuldt monteret. Jeg nægter
ikke, at jeg kunde haft Lyst til at optage en Kamp her, med mit Mandskab
fra 4de Batteri eller Flankebatteriet. Havde vi her optaget vore
tilbagegaaende Tropper fra 1ste Linje og holdt Stillingen til vore
Reserver (8de Brigade) naaede frem, turde det have givet nogen
Forandring. Og det havde ikke været nogen uløselig Opgave. Det havde
ikke været nogen Spøg for Prøjserne at gaa frem mod den tilbagetrukne
Linje over udækket Terræn, udsatte for en stærk Kardætsk- og Riffelild
paa nært Hold.
Den tilbagetrukne Linje blev imidlertid den 18de April saaledes
forsvaret, at Prøjserne besatte den uhindret; og det blev 8de Brigade,
der maatte gaa frem uden Dækning. Resultatet er kendt.
Derimod turde det være mindre kendt, at den i den tilbagetrukne Linje
kommanderende Artilleriofficer, en Løjtnant _Kofoed_, den 18de April
rendte fra sin Post paa Strømpesokker, med Støvlerne i Haanden --
naturligvis fulgt af sit Mandskab.
Han kom forbi Forpostkommandørens Adjudant, den flotte og kække Løjtnant
Binzer, og spurgte ham i Farten: »Hvad skal jeg gøre? --« »Rejs ad
Hedehusene til!« raabte Binzer.
Løjtnant Kofoed havde ingen Kommando ved Alssund den 29de Juni!