Man har sagt om Artilleriforsvaret af _Nordre Brohoved_ den 18de April,
at det lod en Del tilbage at ønske. Det er rigtigt. Jeg veed det bedst.
Det var mig, som ledede det.
Den Officer, som den meste Tid havde været Skansekommandør i N.
Brohoved, havde ikke med synderlig Troskab opfyldt sine Pligter. Det
var, saavidt jeg husker, først den 7de April, Anker og jeg som Tjeneste
i anden Linje fik tildelt Kommando i Brohovedet (foruden Kirkebatteriet
paa Als). Da jeg overtog Brohovedet, fandt jeg det i en meget daarlig
Tilstand. Kanonerne skød over Bænk, og Brystværnet var ikke rørt siden
61; alt var i Uorden, Mandskabet demoraliseret. (Brohovedet havde vel at
mærke ikke været Genstand for nogen Beskydning. Men den sygemeldte
Artilleriofficer, hvem vi nu afløste, havde nok aldrig været paa
Batteriet.) Tilmed var der for faa Folk, nemlig 18 Mand til Betjening af
2 Stkr. 84 Pd.'s Granatkanoner Nr. 2 og 2 Stkr. 12 Pd.'s Kuglekanoner
samt et meget ubekvemt liggende Krudtmagasin.
Jeg arbejdede efter bedste Evne i Brohovedet, naar jeg var afløst fra
Skanse II og ikke blev sendt andre Steder hen. Og jeg bad Anker, om han
ligeledes vilde gøre sit til at faa Batteriet istand, naar han havde sin
to Dages Vagt der. Det maatte, mente jeg, være ham ligesaa
magtpaaliggende at faa Værket i Forsvarsstand, da det ligesaa godt kunde
træffe ham at faa Kommandoen der under en Storm.
Dertil svarede han med en drøj Ed: »Nej, jeg kører lige til Høruphav og
kommer ikke derfra, før jeg skal afløse Dem i Nr. II!« Og han holdt Ord.
Han kørte lige til Høruphav og var der sammen med Dampskibet Zampas
Kaptajn istedetfor at gaa til Brohovedet, hvor han, saa vidt jeg veed,
ikke har sat sin Fod.
Det blev mig, som kom til at kommandere Brohovedet under Stormen. Jeg
havde arbejdet paa det saa godt jeg kunde, al den Tid, jeg var afløst
fra Nr. II og fri for Extraarbejde andre Steder. Det vilde dog have
været en Skandale, om Artilleriet i N. Brohoved havde spillet samme
Rolle som det i den tilbagetrukne Linje. Det er ikke godt at vide,
hvordan det var gaaet Tropperne paa Retræten fra Skanserne, om ikke
Brohovedet havde hjulpet med til at dække dem. Men Anker havde forsømt
sin Pligt paa denne Post; derfor var Brohovedet ikke i fuld
Forsvarsstand og virkede ikke saa kraftigt som det skulde. Herfra
skriver sig den eneste Bitterhed, jeg har næret imod Anker.