Skanse II var fra først af bestykket udelukkende med glatløbet Skyts,
hvoriblandt 2 84 Pd.'s Granatkanoner. Da Prøjserne begyndte deres
Batterianlæg paa Broager, blev Broagerflanken monteret med 4 12 Pd.'s
riflede Metalkanoner, og da den ene blev demonteret, ombyttedes den med
en 4 Pd.'s riflet Jernkanon, som senere blev demonteret ved at en Granat
slog Mundingen flad. Istedet for den kom der en lignende, som Mandskabet
_stjal_ en Nat, da den bag Skansen var kørt fast og forladt. Det var
særlig disse riflede Kanoner, der i nogen Tid satte os istand til at
holde Kampen gaaende.
I Begyndelsen var det de svære Fireogfirspundige, der havde Mandskabets
Tillid. Da jeg den 28de Marts om Morgenen kom ind i Skansen, fandt jeg
Folkene i en løftet Stemning; en Infanterist var ifærd med at forklare
sin Kammerat, at ved det første Skud, der faldt fra den 84 Pd.'s
Granatkanon, »skvat« alle de der stod omkring den, som han udtrykte sig.
Men da vi fik de riflede Kanoner, og Mandskabet havde set deres
Virkning, varede det ikke længe, før »riflet« blev det staaende Ord for
alt, hvad de vilde sige noget godt om. Med de fire Kanoner af 4de
Batteri fulgte deres Betjeningsmandskab. Det var et udmærket Mandskab,
med godt Sammenhold, og grundigt øvet i Brugen af det riflede Skyts,
hvilket de andre Konstabler ogsaa snart lærte. Efterhaanden smeltede
Halvbatteriets Mandskab sammen med Skansens andre Artillerister.
Der var i Skanse II saa lidt som andre Steder Overflod paa
Befalingsmænd; men de der var, duede til noget. Fra 4de Batteri kom med
Kanoner og Mandskab de to Linjekorporaler _Vilhelm Hansen_ og _August_.
Og da de forfremmedes til mere selvstændige Stillinger, erstattedes de
med Reservekorporalerne _Ludvig Hansen_ af 4de Batteri og _Chr.
Christensen_ (Dons) af Fæstningsartilleriet. Alle fire blev med Ære
Dannebrogsmænd for udmærket Tjeneste under Belejringen, og har siden i
høj Grad nydt deres Medborgeres Agtelse, hver i sin Stilling.
August blev Inspektør ved Usserød Klædefabrik, Vilhelm Hansen
Stationsforstander, først i Fredensborg saa i Fredericia; jeg tror, han
af Hensyn til sin Alder siden har søgt en lettere Plads. Ludvig Hansen
er Bud i Krigsministeriet, og Chr. Christensen Gaardejer i sin
Hjemstavn.
Dette Mandskab og disse Befalingsmænd maa ikke glemmes, naar man taler
om Skanse II.
Da jeg første Gang mødtes med Anker i Skansen, spurgte jeg ham, om han
ikke kunde anbefale mig en særlig paalidelig Mand; han henviste mig da
til Christensen Dons, som havde været der hele Tiden. Det var ingen fejl
Anvisning. Christensen var en Mand med stærke Nerver og en ligesaa stærk
Pligtfølelse. Om ham er det sandt, at han nægtede at tage mod Afløsning.
Kun en Gang imellem gik han hjem i et Par Nattetimer for at faa lidt
varm Mad. Ellers var han i Skansen lige til det sidste; han blev fangen
den 18de April. Mærkeligt nok er det, at Christensen var fraværende den
28de Marts, da Nr. II ved forskellige Uheld kom »Hors de combat«, netop
som der var Brug for dens Indgriben i Fægtningen. Jeg havde den Dag
Extravagt i den tilbagetrukne Linje.