»Men det har ikke altsammen været, som det skulde«, afbrød Henning
ham. »Du har Ret i, at jeg var for blød, men nu har jeg ti Mænds
Styrke!« -- -- --
Han kunde sidde halve Timer ad Gangen ved Vuggen og se paa Drengen.
Ingen Fader kunde være mere lykkelig og stolt over sin førstefødte.
Arbejdet gik rask fra Haanden; han fik det Aar to gode Billeder
færdige. De kom paa Udstillingen, fik Ros og blev solgte.
Den lille, buttede Knægt, der endnu laa med Patteflaske i Munden, lod
til at have bragt Lykke til Huset. --