udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk
lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmæssigt og i Mængde
imellem andre lavere Stenhøjsplanter. Ranunklens Blomster hæver
sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt
paa Sommeren, men de unge Blade for det følgende Aars Vækst
begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.
_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede
i Spidsen. Blomsterne gule.
_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men
Bladene er hjærteformede og Blomsterne større; Planten noget
lavere af Vækst.
_R. pyrenæus_. Alperne, Pyrenæerne. Bladene smalle, udelte,
glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset
muldet Jord. Nordsiden af Stenhøjen.
_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har færre og
bredede Kronblade; Bladene er gærne udviklede, naar Blomstringen
finder Sted.
_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er større og
kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede.
Trives i en ikke for tør grusblandet Græstørvejord.
[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseriana.]
_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at sætte paa
Stenhøjen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er
en prægtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den
hører til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og
hvide Blomster af Størrelse som den orientalske, røde Valmue. I
Midten af Blomsten sidder en Mængde gule Støvdragere. R. fryser
ned til Basis hvert Aar og bør dækkes om Vinteren. Dens
underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde
frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld
Sol.
_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene
trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis,
karminrøde. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.
_Sagina subulata_. Danner tætte smaa Tuer, kan ogsaa blive
tæppedannende. Løvet frisk-grønt. Blomsterne hvide. Trives meget
let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet
har gule Blade.
_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slægt er
Dværgbuske eller næsten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf
skal særlig nævnes:
_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte
overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i
en grusblandet Mosejord.
_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er
netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord;
Nordsiden af Højen.
_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm.
Bladene matgrønne, nyreformede, rundtakkede og uregelmæssigt
lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og
Bladstilke skøre, rødlige, indeholder en rustrød Mælkesaft.
April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.
_Saponaria cæspitosa_. Pyrenæerne. Bladene er samlede i Rosetter.
De rosenrøde Blomster er tæt samlede paa korte, kraftige
Stængler. Den ynder en sandet Jord.
_S. ocymoides_. Planten grenet, tæppedannende. Blomsterne
rosenrøde. Trives meget villigt overalt paa Stenhøjen. Formeres
ved Deling.
_Saxifraga, "Stenbræk"_. Arterne af denne Slægt, der kan tælles i
100-vis, er særdeles anvendelige til Stenhøj. De er meget
forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og
fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og
meget fine smaa Arter som _S. cæsia_ og _S. retusa_; nogle Arter
har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud,
nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for
en Mængde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i
Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.
_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle,
stedsegrønne Blade og er tæt tæppedannende. Blomsterne kan være
rent gule, orangegule eller dybt orangerøde. Vokser i Naturen
mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig
Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget tørrere Bund.
_S. aizoon_ danner en Mængde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den
ene tæt ved den anden, saa at den bliver tæppedannende. Bladene
smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen.
Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig;
plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt løse Sten.
En meget variabel Art.
_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog
langt større, Bladene er frisk grønne. Blomsterne hvide med røde
Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at være af
hybrid Oprindelse.
_S. apiculata_. Danner tætte Puder og Tæpper, Bladene smaa,
tætsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Stængel i det
tidlige Foraar. Udmærket til Plantning i Mængde. Taaler Sol og
ret tør Vokseplads.
_S. aspera_. Danner store, tætte Tæpper. Bladene smalle,
randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal,
gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt
Skraaning.
_S. bronchialis_. Tæppedannende. Bladene noget bredere end hos
foregaaende; Blomsterne gullige med røde Punkter. Trives meget
let.
_S. Burseriana_. 10 cm. Danner tætte smaa Puder. Bladene smalle,
sylformede, blaaliggrønne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen
paa Stængelen, store, hvide. April. Bør plantes i smalle Revner
paa sollys Plads. Ynder Kalk.
_S. cæsia_. 10 cm. Hører til de mindste af Slægten. Bladene meget
smaa, graa af Kalkudsondring, samlede tæt i Rosetter, der
tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes
i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig
Fugtighed. Ynder Kalk.
_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af
Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget
talrige, saa at Planten bliver pude- eller tæppedannende.
Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.
_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnævnte Sted
_"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store
Rosetter af noget kødede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder
den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af
hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men
Plantens Liv fortsættes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette
og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes
Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.
_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre
og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rødplettede i den
nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.
[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.]
_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er
smaa, kødede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade.
Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.
_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, tætsiddende paa
Skuddene, der udvikles i Mængde, Planten derved tæt
tæppe-dannende. Blomsterstænglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret
store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange
Former. De Stenbræk, der gaar i Handelen under Navn af
_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S.
decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa
Sorterne _"Blütenteppich"_ med lys karmoisinrøde og
_"Teppichkönigin"_ med rosa Blomster hører herhen. Alle de her
nævnte Former er ganske fortrinlige Stenhøjsplanter.
_S. Elisabethæ_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og tætte Tæpper.
Bladene tætsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5
paa hver Stængel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa
Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.
_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vækst Type.
Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i
Rosetter. Blomsterne smaa, grønlige i en rigt forgrenet Top.
Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kløfter.
_S. geranioides_. 20 cm. Danner løse Puder og Tæpper. Bladene
langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget
kødfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er
meget villig, vil gærne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.
_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har
nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives
paa tør Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er
meget at anbefale.
_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa
Stænglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle,
mørkegrønne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Stængel.
Trives i fugtig, muldet Jord.
_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte
forveksles. Den er mere kompakt af Vækst end _S. cymbalaria_.
_S. hypnoides_. Staar nær decipiens. Danner store, tætte Tæpper.
Bladene gærne kløvede med smalle Flige. Blomsterne hvide.
_S. irrigua_ fra Øst Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig,
halvskygget Vokseplads.
_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner tætte, mørkegrønne Tuer;
Bladene er næsten sylformede. Blomsterne gule. Juli.
_S. longifolia_. Pyrenæerne. Bladene lange og smalle, graalige
eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor
og regelmæssig Rosette. Denne sætter ingen Sideskud. Efter 3-4
Aars Vækst udvikles fra Midten af Rosetten en mægtig, 50 cm høj,
rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten
dør efter Blomstringen. Er en af de allerskønneste Stenbræk. Maa
plantes i lodrette Klippespalter.
_S. muscoides_. Danner tætte, store Tæpper. Bladene er smalt
linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne
grønlige, kun faa sammen paa hver Stængel. Varieteten
_atropurpurea_, der ofte regnes som en særlig Art, har røde
Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af
Anlægget.
[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.]
_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra
Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af
orangegule Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Ynder en
gruset, kalkholdig, fugtig Bund.
_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Stængelen rank
med mange smaa hvide Blomster, tæt samlede. Plantes i fugtig,
gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes højere
Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende
Grene, danner løsere eller tættere Tæpper. Bladene meget smaa.
Blomsterne enlige, meget store, violetrøde; der findes ogsaa en
Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en prægtig
Stenhøjsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen i
en porøs, fugtig Jord. Blomstrer i April.
_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenæerne. Danner store udbredte
Tæpper. Bladene frisk mørkegrønne, stilkede, dobbelt haandfligede
med linie-lancetformede Flige.
_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentrængt Vækst end _S.
oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er tættere samlede og
graagrønne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_.
Behandles som denne.
_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.
_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner tætte Puder.
Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i
hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem
store Sten.
_S. sancta_. Grækenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene
mørkegrønne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner
i kalkblandet Jord. Taaler Sol.
_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-tæppedannende. Bladene
smaa, tætsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod
Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Stængel.
_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del
savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved
Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer.
Blomsterskaftene spæde, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives
i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
_S. taygetea_. Grækenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen
tværoval eller næsten kredsrund, noget kødet. Blomsterne hvide
med faa smaa og røde Pletter, faa i Standen. Maj.
_S. tenella_. 10 cm. Tæppedannende. Bladene
linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule.
Trives bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
_S. trifurcata_. Bladene trekløvede, Fligene atter
tre-fire-kløvede med smalle Flige, frisk mørkegrønne. Blomsterne
hvide. Trives meget let overalt paa Stenhøjen og danner store
sammenhængende Bevoksninger.
_S. umbrosa. "Porcelænsblomst"_. Er vel nok den mest bekendte
Frilands-Stenbræk. Vokser overordentlig villigt og anvendes i
stor Udstrækning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store
Stenhøje til Dækning af store Flader, da den hurtigt breder sig.
Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige,
hvide med røde Prikker.
[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.]
Foruden de her nævnte Arter findes en overordentlig Mængde
fortræffelige Arter. Til store Stenhøje kan endvidere anbefales
de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa
henføres til en særlig Slægt _Megasea_. De har store blanke Blade
og lysrøde Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.
_Scabiosa pterocephala_. Grækenland. 10 cm. Bladene haarede
derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrøde i hovedformede
Stande. Taaler tør og solrig Vokseplads. Tæppedannende.
_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slægt omfatter en Mængde haardføre,
nøjsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at
plantes paa tørre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af
dem har Skuddene saa tæt samlede, at Planten bliver
tæppedannende.
_S. acre_. Bladene smaa, ovale, tætsiddende. Blomsterne gule.
_S. album_. Blade smaa, kødede, trinde; Blomsterne hvide. Hele
Planten ofte rødprikket.
_S. dasyphyllum_. Bladene tætsiddende, smaa, tykke, graagrønne;
Blomsterne hvide.
_S. hybridum_. Sibirien. Stænglerne nedliggende. Bladene omvendt
ægformede. Blomsterne lysrøde i kvastformet forgrenede Stande.
_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Stænglerne oprette, kraftige med
kødede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grøngule, i
Halvskærme.
_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget træagtig forneden.
Bladene kødede, grovtakkede; Blomsterne hvide.
_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kødfulde;
Blomsterne gule i Halvskærm.
_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at
være en Varietet deraf. Bladene blaagrønne.
_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne,
Skandinavien og Grønland. Han- og Hunblomster hver paa sin
Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt
kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rødlige.
_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt
blaagrønne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrøde. Der findes
en brogetbladet Varietet.
_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt
samlede paa Skuddene, omvendt ægformet-spatelformede, noget
hvidmelede især paa Undersiden. Blomsterne gule.
_Sempervivum_. Bladene er meget kødede og saftfulde, samlede i
tætte, ofte meget tætte Rosetter. Blomsterne gærne mangebladede
og med talrige Støvdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud,
som i Spidsen bærer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der
dannes derved en meget tæt Bevoksning. S. kan paa Grund af
Bladenes Saftfuldhed taale en tør Vokseplads. Man planter dem
derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem løse
Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porøse Sten som Tufsten og
Kalksten.
[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhøjen i
Henriksholms Have.]
_S. arachnoideum_. Rosetterne næsten kugleformede, smaa, meget
tætbladede, beklædte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som
Spindelvæv.
_S. Braunii_. Rosetterne smaa med tætsiddende, græsgrønne Blade,
der er tæt kirtelhaarede. Blomsterne gule.
_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere
graaligt beduggede og kun svagt rødlige mod Spidsen. Blomsterne
blegrøde.
_S. montanum_. Rosetterne ret store, tætbladede, Bladene
randhaarede.
_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, næsten kuglerunde,
udvikles i en saadan Mængde, at der næsten ikke er Plads til dem,
og man kan derfor tit træffe løse Rosetter uden Rødder ovenpaa
den øvrige Bevoksning. Bladene matgrønne, udvendig brune.
_S. tectorum. "Husløg"_. Rosetterne store, Bladene matgrønne, i
Randen og mod Spidsen rødbrune. Udløberne ofte ret lange.
Blomsterne rosenrøde.
_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene
mørkvioletbrune.
_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa
i Halvskærm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder
Kalk.
_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog
fjerfligede, beklædte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne
gule.
_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige,
graa eller næsten hvide af tæt Haarbeklædning. Blomsterkurve
smaa, i Halvskærm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.
_Silene acaulis_. 5 cm. Danner tætte, faste Puder, Bladene
lysgrønne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrøde,
enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke hæves op over Bladene,
En prægtig Stenhøjsplante. Den plantes paa solaabne Steder i
sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver
for tør.
_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Stænglerne tynde med
lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt
rødlige Blomster.
_S. Elisabethæ_. 5-15 cm. Er en af de skønneste Arter i denne
Slægt. Dens Stængler er ranke, bærer nogle faa store, rosenrøde
Blomster, som først viser sig hen paa Sommeren. Vil gærne have en
varm, beskyttet Plads.
_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar nær ved _S. alpestre_.
Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.
_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrøde, Bladene
blaaliggrønne, glatte. Trives let paa ret tørre, solbeskinnede
Steder.
_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Mængde
tætbladede Skud, der bærer talrige karminrosa Blomster,
enkeltvis fra Bladhjørnerne. Sommer. Stiller ikke store
Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.
_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hører den ikke til
Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede,
stilkede, nyreformede; Blomsterstænglerne bærer 1-4 hængende
Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I
Naturen vokser de højt op i Bjærgene og blomstrer, ligesom Sneen
smelter bort; ja man kan endog træffe dem blomstrende i Sneen.
Den største og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den,
der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset
Mosejord med lidt Tilsætning af Græstørvejord, og anbringer den
bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhøjen. De andre Arter:
_alpina, minima_ og _pusilla_ bør vel nok have en stærkere
Tilsætning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om
Roden.
_Spiræa cæspitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun
10-12 cm høj. Bladene er graagrønne, langstrakt spatelformede.
Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.
_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt
lancetformede, læderagtige. Blomsterne smaa, røde, i en stor
forgrenet Stand. Plantes bedst i større Klippeblokke i lodrette
eller vandrette Revner i fuld Sol.
_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys
lillablaa Farve. Bør have en varm Plads. Endogsaa i engelske
Havebøger nævnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om
Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk
Have i København uden at lide om Vinteren.
_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne
ejendommeligt farvede--nærmest blegt blækblaa--i en forgrenet
Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kløfter.
[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.]
_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede
Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder
Kalk og en solrig Vokseplads.
_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt
træagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede.
Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tør,
solrig Vokseplads.
_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er
grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdækket kun
lille, det mest fremtrædende ved Blomsterne er Støvdragerne.
Fugtig, gruset Lyngjord.
_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagrønne, dobbelt finnede.
Blomsterne med gulhvidt Bæger, hævede højt op over Bladene.
_Thymus chamædrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved
tæppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst
karminrøde i Kranse, der er samlede til et Aks.
_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og
smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form,
som hedder _lanuginosus_, den opføres ogsaa som en egen Art,
eller som en Form af _T. chamædrys_. Den er tæt haaret. Alle tre
her nævnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der
findes ogsaa en hvidblomstret Form.
_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er sværdformede, smalle.
Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig
Mosejord.
_T. palustris_ er lavere af Vækst og har kortere Aks.
_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst
med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, næsten
siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten
paa solbeskinnet Plads.
_Trillium_. En nordamerikansk Slægt, som systematisk set staar
nær ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er
store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i
lune, muldede Kløfter.
_T. erectum_. 30 cm. Mørkpurpur. Maj.
_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.
_Tropæolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og
haanddelte, kødede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule,
enkeltvis fra Bladhjørnerne. Juli. Gaar dybt med sine Rødder,
ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Frøudsæd. Solrig
varm Plads.
_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende.
Blomsterne røde. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.
_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med
smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og længe; Blomsterne
blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun
formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette
Klipperevner. Er tilbøjelig til at fryse bort om Vinteren.
_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Nær beslægtet med
_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kødede Blade.
Rosetterne udvikles i Mængde og er af en frisk lysgrøn Farve;
Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.
_Valeriana celtica_. Særlig at omtale paa Grund af den Vellugt,
Planten er i Besiddelse af. Den hører til de vanskelige at dyrke,
af Vigtighed er det at have godt Dræn under Planten; Jorden, den
plantes i, bør bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun
5-10 cm. høj, er ganske glat og har gullige Blomster.
_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i større
Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrøde i ret
store Halvskærme.
_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede
Grundblade og smalle Stængelblade. Blomsterne hvide. Rødderne
dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.
_V. supina_. 5 cm. Tæppedannende. Bladene spatelformede,
stilkede. Blomsterne blegrøde i tætte Hoveder. Formeres let ved
Deling.
_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Stængelbladene er dog
her tredelte.
_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt
elliptiske Blade.
_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, tæt samlede. Bladene
ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladløse, faablomstrede;
Blomsterne violetblaa. Juni.