lave Vækst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhøj,
men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i
Haven. En særlig Gruppe af Iris--hørende til en Afdeling, som
hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke
prøvet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte ønske at
studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The
book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de
ubetinget dyrkes paa Stenhøj, hvis man da ikke er nødt til at
dyrke dem i Koldbænk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er
_Iris susiana_, Englændernes _"Mourning Iris_", Tyskernes
_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de
flødefarvede Blomsterblade, der er tæt tegnede med mørkebrunt.
Denne er faktisk haardfør her i Landet og har i vor botaniske
Have blomstret et Par Aar i Træk.
[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.]
_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i tætte
Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte
Skraaninger.
_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt
over Europas og Asiens Bjærge. Danner tætte Tuer af smalle,
graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstænglerne, der ender
med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Rækker
tæthvidfiltede Blade. At Edelweiss skal være vanskelig at dyrke,
er en Fabel. Plantet i let, porøs Jord og udsat for fuld Sol
trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den
kan formeres let baade ved Deling og Frøudsæd. De Varieteter, der
udbydes under særlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er
næppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_
er meget afvigende, men af ringe Værd.
_Linaria alpina_ er en spæd Plante, som bedst trives paa
Skraaninger med porøs, let Jord belagt med løse Sten. En Gang
plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved
Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer
hele Sommeren.
_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med
nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man
bør kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som
den vil; thi den er næsten ikke til at udrydde igen, hvor den
har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmærket Vokseplads for den.
Heraf en hvidblomstret Form.
_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skøre, nedliggende,
krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt
langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i
Bladhjørnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.
_L. pallida_ breder sig meget stærkt ved underjordiske Skud. Den
er nær beslægtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den
afvigende Vækst mindre Blade og mørkere violette Blomster.
Anvendelse som _L. cymbalaria_.
_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa
Jorden og tæt tæppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa
udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre
lave Planter. Kan man sørge for at holde disse Planter indenfor
visse Grænser, bør man ikke foragte dem, da de alle er smukke,
hver paa sin Vis, navnlig kan en tæt Bevoksning _L. pallida_ i
Blomst være af ganske pragtfuld Virkning.
_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne
gule. Vil gærne have en varm Vokseplads.
_Lithospermum fruticosum_. Svagt træagtig med smalle, haarede
Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld
Sol i kalkblandet Jord.
_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange,
overhængende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende
mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store
Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord.
Kræver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.
[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.]
_Lychnis alpina_. Danner smaa tætte Tuer af smalle Blade.
Blomsterstandene ca. 8 cm høje med talrige karmoisinrøde
Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling
og Frøudsæd.
_L. Lagascæ_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagrønne Blade og
rosenrøde Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig
Plads og i let Jord.
_L. viscaria, "Tjærenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt
paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af
karmoisinrøde Blomster ogsaa anbefales til store Stenhøje,
Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere
end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.
_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hører til de Planter, som dør
efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Stængelen er rank
og kraftig, 50-80 cm høj og bærer 6-8 store lysgule Blomster i
Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Størrelse, og
den trives i muldet, fugtig eller næsten vaad Jord.
_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, tæppedannende Vækst
som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere
Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla.
Anvendelse og Behandling som de to nævnte Planter. _M.
gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.
_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene
lancetformede. Blomsterne smukt blaa.
_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skærmplante med mørkegrønt,
dobbelt fjersnitdelt Løv med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne
hvide i Skærm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i
Sol faar den mere kompakt Vækst.
_Moltkia petræa_. Dalmatien. Staar meget nær _Lithospermum_. Det
er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og mørkeblaa
Blomster. Bør plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.
_Morisia hypogæa_. Stængelløs. Bladene breder sig fladt ud paa
Jorden, de er mørkegrønne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule.
En ganske prægtig Stenhøjsplante, som fordrer en solrig Plads og
stenet Jord.
_Mühlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt træagtige,
nedliggende og halvt oprette, udvikles i Mængde, Planten derved
tæt tæppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske
ubetydelige. Fortrinlig til Beklædning af stensatte Skrænter.
_Myosotis alpestris_ er næppe andet end en alpin Form af vor
almindelig _Eng-Forglemmigej_. Væksten er mere sluttet, og
Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog
næppe ren i Kultur.
_Nepeta Mussini_. Fordrer en tør og solrig Plads. Blomsterne i
tætte Aks, lavendelblaa.
_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har
talrige, griffeltykke, rødlige Skud fra samme Rod; Bladene
lancetformede ca. 10 cm. lange, grønne med hvidlig Rand og
Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra
Bladhjørnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette
eller lodrette Klipperevner.
_Omphalodes Luciliæ_. Grækenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene
glatte, blaagrønne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og
gruset Jord.
_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, mørkegrønne Blade og
dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og
Halvskygge.
_Onosma_ hører til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne
er lange, rørformede. Hele Planten stærkt haaret, Bladene derved
hos de fleste Arter ganske graa. De hører for Størstedelen hjemme
i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de høre hjemme paa
solrige og tørre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed
i Revner mellem Sten paa Stenhøjens solrigeste Steder.
_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret
omfangsrig, man maa derfor sætte den et Sted, hvor den faar god
Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rødt.
_O. stellulatum_. Stængelen opret, ugrenet; Blomsterne gule.
Bladene linie-lancetformede.
_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale,
graalig-grønne, Blomsterne rosenrøde. Det mest fremtrædende ved
denne Plante er dog de rødtfarvede Dækblade omkring Blomsterne.
Plantes i fuld Sol.
_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede,
friskgrønne, hjærteformet-nyreformede. Blomsterstænglerne 25 cm
med stilkede, højrøde Blomster. Maa have en lun Plads og er
maaske tvivlsom haardfør.
_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Øerne. Stængelløs eller
med meget kort Stængel. Bladene hjulformede med talrige
Smaablade, blaagrønne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store,
hvide. Fordrer kølig Jordbund, plantes derfor bedst paa
Morænebred.
_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede,
nyreformede, glatte, noget kødede. Blomsterne samlede i en tæt
forgrenet Top. Blomsterdækket er grønt, men Støvdragerne og
Arrene er røde. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord;
Nordsiden af Stenhøjen.
_Oxytropis_-Arterne staar meget nær ved _Astragalus_ saavel med
Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade.
Hvad der er sagt forud om Astragalus gælder derfor ogsaa for
Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i
Dybden for de lange, kødede Rødder. Jordblanding: stenet-gruset
Mosejord blandet med Græstørvejord.
[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.]
_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet
Anstrøg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget
haarede. Juli.
_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene tæt silkeharet
klædte. Juli.
_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller
silkehaarede. Juli.
_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret
store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i
grusblandet Jord mellem løse Sten paa solrig Plads.
_P. nudicaule_ anføres som Synonym med _P. radicatum_. Den
_nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig
fra _radicatum_. Den er højere, kun svagt haaret og har klart
gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.
_P. radicatum_ vokser i Norges Højfjælde, i Grønland o. s. v.
Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene
enblomstrede; Blomsterne blegt grøngule. Maa have en kold,
fugtig, stenet Jord.
_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten
glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i
Smaastande fra Bladhjørnerne tilsammen dannende en langstrakt
Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rørformede,
azurblaa-lilla-røde, de kan ofte frembyde et vidunderligt
vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.
_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede,
Stængelbladene æg-lancetformede. Blomsterne i tætte Stande mod
Spidsen af Stængelen. Blomsterne smaa, rørformet-tragtformede,
røde og blaa.
_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere
andre Arter af denne Slægt vil egne sig til Anvendelse paa
Stenhøj.
_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle,
linieformede. Blomsterne røde. Maj. Varieteten _fol. var_. har
hvidrandede Blade.
_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15
cm. Bladene næsten sylformede. Blomsterne rosenrøde. Af denne
gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en prægtig blegrosa Form,
endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn
af _P. nivalis_. De her nævnte Phlox er tæppedannende meget
villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til
Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig
Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan nævnes:
_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.
_Phyteuma comosum_ er desværre altfor vanskelig at dyrke, men
skal dog nævnes, da det er den ejendommeligste og skønneste af
hele Slægten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et
tæt Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal
lykkes, anbringes i meget snævre, men dybe Spalter for at give
Plads til den lange kødede, svagt forgrenede Rod.
_P. hemisphæricum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa,
blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.
_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, løber ud
i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Stængel.
Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet,
grusblandet Jord,
_Pinguicula alpina_. Bladene klæbrig-fedtede i en Roset.
Blomsterne enkeltvis paa bladløse Stilke, hvide med gul Læbe.
Maa plantes paa nordvendt Stenhøj i vaad Jord.
_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante
fortrinlig til Plantning i større, muldede, halvskyggede
Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og grønt, de skyder om
Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en
Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere
udvikles en stor, cinnoberrød Frugt.
_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage,
tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i
faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.
_Polygala chamæbuxus_. En lille stedsegrøn Dværgbusk fra Alperne
med noget læderagtige, elliptiske Blade og hvide eller røde
Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og
Græstørvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.
_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrøde i tætte
Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er
i det hele en af de nemmeste Stenhøjsplanter at have med at gøre.
_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan
overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt
haardfør. Skuddene er nedliggende, Bladene med mørke Tegninger
og Blomsterne lysrøde i kugleformede Hoveder.
_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud
og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrøde i Aks. Den er at
anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem
Sten, saa at Skuddene kan lægge sig ud over Stenene.
_P. viviparum_ bør nævnes som en af de faa arktisk-alpine
Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10
-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller næsten hvide i
Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten
formeres.
[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.]
_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af tæt
Haarbeklædning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i
grusblandet Lyngjord paa Skrænter mellem løse Sten, paa
Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.
_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne
findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrøde
Blomster.
_P. nitida_. Planten lav af Vækst, tæppedannende. Bladene
tætklædte med Silkehaar, derved ganske sølvgraa. Blomsterne
blegrøde. Bør plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i
større Stenblokke. En prægtig lille Plante. En Form har hvide
Blomster.
_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slægt en Række
forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i
Skærm paa et bladløst Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet
igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at
der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene
er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos
flere Arter stærkere eller svagere klædte med hvid eller gullig
Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhøjen,
ja Slægten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette
Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsøg, men ellers
er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at gøre.
De her anførte Højdeangivelser er kun tilnærmelsesvise.
Skaftene strækker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem,
og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa
Plantens Højdevækst.
_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne
enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, røde,
violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa
har Former med kronbladagtigt Bæger. Plantes i Halvskygge i
muldet Jord; ynder Kalk.
_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte;
Blomsterne i faablomstret Skærm, lysgule. Planten noget melet.
Selve Arten dyrkes sjældent, des mere Hybriderne med _Primula
hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt hældende
Klipperevner.
_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skærm, fladkravede,
karminrøde. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke
fuld Sol.
_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale,
matgrønne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrøde med gult
"Øje". Voksekaar som foregaaende. Juli.
_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i
rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig
Vokseplads, ikke fuld Sol.
_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede,
melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, tæt hvidmelede.
Blomsterne mørkviolette, ofte vellugtende, i tætte, hovedformede
Skærme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdrænet, men ikke for
tør.
_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skærmen
faablomstret med karminrøde Blomster. April. Plantes i vandrette
Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa
nordvendt Stenhøj.
_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgrønne,
bølgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den
anden, appelsinrøde. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Frøudsæd i
Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Bænk og
Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tør
Jord.
[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.]
_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med
hjærteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrøde
i flere Etager. Juni-Juli.
_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale,
noget bølgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig
Varieteten: _caschmeriana_, som er større og kraftigere end
Arten). Blomsterne lilla i tæt hovedformet Skærm. Muldet, kraftig
Jord, ikke fuld Sol.
_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skærm,
lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.
_P. farinosa_. Se Vandplanterne.
_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene ægformet-ovale,
hvidmelede især paa Undersiden. Skærmen rigtblomstret, Blomsterne
rødlilla; April.
_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede.
Blomsterne smaa, gule, talrige, hængende i Skærm. Fugtig,
muldet, kraftig Jord. Halvskygge.
_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt ægformede, savtakkede.
Blomsterne karminrøde, lysere i Svælget.
_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bløde, svagt haarede. Skaftet
faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrøde. Plantes i
vandrette Klipperevner.
_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene ægformet-ovale med
tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni.
Muldet, ikke for tør Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.
_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt
savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrøde, mørkere mod
Svælget. Juni. Af denne findes en Del forskellige
Farvevarieteter.
_P. Juliæ_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med
hjærteformet Basis. Blomsterne karminrøde, talrige, enkeltvis,
paa ret lange Stilke af Størrelse som _P. acaulis'_ Blomster.
Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa
Nordsiden af Stenhøjen.
_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_,
er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April.
Taaler en tør Vokseplads.
_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar nær _P. farinosa_ og _frondosa_,
men Blomsterne er betydelig større og mere langkronede, ligesom
Blomsterstanden har færre Blomster. Juni. Fugtig, muldet,
veldrænet Jord. Nordside.
_P. luteola_. Se Vandplanterne.
_P. marginata_. 10-15 cm. Stængel ofte udviklet over Jorden,
beklædt med gamle Bladrester. Bladene omvendt
ægformet-kileformede, tandede, tæt gulmelede især i Randen;
Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skærme. Juni.
_P. minima_. Kun faa cm høj. Udvikler let Sideskud, saa at den
efterhaanden kan danne tætte Bevoksninger. Bladene kileformede,
takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i
vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden
af Højen.
_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skærm,
orangegule med oppustet Bæger. Der findes en Varietet med rødlig
Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svær Jord.
_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar nær _P. Beesinia_.
Bladene er bredere, stærkere grønne, fint buklede, fint tandede.
Blomsterne karminrøde med mørkt "Øje". Juni-Juli. Muldet,
kraftig, ikke for tør Jord.
_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgrønne, aflangt
ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende
straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord.
April.
_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede,
æg-hjærteformede-hjærtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i
Skærm, røde. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i
prægtige rene og sarte Farver.
_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.
_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt ægformede, noget
kirtelhaarede; Skærmene 3-10-blomstrede; Kronen rød. Maj.
_P. viscosa_. 8 cm. Bladene ægformet-elliptiske, savtakkede.
Blomsterne karminrøde, faa i Skærmen. April.
_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede,
mørkegrønne. Blomsterne faa i Skærmen, karminrøde. Juni.
_Pulsatilla, "Kobjælde"_. Henregnes ofte under Slægten _Anemone_,
men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse
botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen
Slægt. Krone mangler, medens Bægeret er stort, kronbladagtigt,
gærne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et
dybtdelt Svøb. Løvet er hos de fleste Arter dobbelt eller
tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.
Alle Arterne er smukke Planter, som er særdeles anvendelige paa
Stenhøj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder
ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et
Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store
Blokke.
_P. alpina_. 30 cm. Svøbbladene ligner Løvbladene i Form.
Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrøg. Ynder
Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i
Naturen ikke paa Kalkbjærge, men kun paa Urfjæld.
_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, mørkviolette. Maj.
Bladene dobbelt fjersnitdelte.
[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i tæt Tæppe.]
_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, mørkviolette, sjældent
blaalige, rødlige eller hvidlige.
_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte
Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.
_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm.
Blomsterne ret smaa, nikkende, mørkviolette eller skiddent
lysviolette. Kan trives paa næsten rent Sand. April-Maj.
_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vækst end de
øvrige Arter, under Blomstringen næppe mer end 8-12 cm. Bladene
enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege,
udvendig med violet Anstrøg; Haarene paa Blomsten er rustbrune.
Maj.
_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene
tredobbelt fjersnitdelte.
_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede,
rynkede, beklædte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa
bladløse Stængler fra Bladhjørnerne, de er lilla med gule
Støvdragere. R. bør plantes paa Afsatser paa Grottevægge, hvor
Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jævn fugtig Jord. Af
Arter skal nævnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar
hinanden meget nær. _R. Nathaliæ_ er kun en Varietet af
sidstnævnte Art.
_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk grønne, dybt
delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa
dyrkes i gruset, fugtig Jord.
_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske,
glatte. Blomsterne hvide. Juni.
_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede
Bladafsnit, de udvikles gærne først, efter at Planten har
blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April.
Fordrer porøs, kølig Jordbund.
_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de højeste Bjærgtinder
og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod.
Bægeret er klædt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere
rødlig. Er særdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa
have kold, porøs, fugtig Jordbund.