talrige, derved tæppedannende. Bladene omvendt ægformede, grovt
savtakkede, ligesom Stænglerne filtet-haarede. Blomsterne
blegblaa. Taaler Sol og tør Vokseplads. Formeres let ved Deling.
_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem
_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene,
som udvikles i Mængde, er oprette, tætbladede, i milde Vintre
holder Løvet sig friskt, i strænge Vintre, eller i Foraarets
ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne mørkeblaa i Klase.
Formeres særdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhøjen.
_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.
_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, tætsiddende,
saa at Planten danner meget tætte Tæpper. Bladene smaa, ovale,
frisk grønne; Blomsterne bleglilla eller næsten hvide i
faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmærket til Beklædning af
smaa Stenknolde.
_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved
tæppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede.
Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En
udmærket Plante til Beklædning af Skrænter.
[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.]
_V. saturejoides_. Balkan. Tæppedannende. Bladene smaa, omvendt
ægformede. Blomsterne i tætte, endestillede Klaser, lillablaa med
røde Støvdragere. Maj.
_V. saxatilis_. Tæppedannende. Planten glat; Bladene ovale.
Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.
De her nævnte Veronica trives gennemgaaende særdeles let og kan
formeres ved Deling.
_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Stænglerne oprette, men
svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget
Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.
_V. calcarata_. Bladene ægformede, de øvre smallere; Blomsterne
meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i
Halvskygge.
_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante
har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.
_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og
store blaa, langstilkede Blomster.
_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade
og smaa, rødlige, stærkt vellugtende Blomster.
_V. pedata_. Nord Amerika. Er mærkelig ved sine dybt foddelte
Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.
_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgrønne, takkede
i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, tæt Aks. Plantes bedst
imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
_Løgvækster til Stenhøjsanlæggene_.
I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhøjsplanterne er
Løgvæksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gøre af
disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er
Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne
vilde fylde uforholdsmæssig meget, dels kan man med faa Ord give
fælles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver
Art kun vilde blive Gentagelser.
Løgvæksterne (og Knoldvæksterne) er hovedsagentlig Foraars- og
Efteraars-Planter med en kort Vækstperiode, de overjordiske Dele
visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Højsommeren.
Det gælder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de
har prydet med deres Blomster, ikke ligger nøgen hen, naar disse
og Plantens Løv er visnet bort. De maa altsaa sættes paa Steder,
hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og
Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende
Løgplanter maa saaledes sættes mellem Planter, der har en ret
sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange
nedliggende Skud, der kan komme til at dække den Plads,
Løgvæksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent
Løvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem.
Efteraarsblomstrende Løgvækster maa sættes indlem Planter, der
har afsluttet deres Vækst tidligt paa Eftersommeren, saa at de
ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De
fleste Løgvækster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste
Arter taaler dog at plantes under Træer, da den Skygge, disse
giver, medens Løgvæksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning,
og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Træerne giver Skygge.
[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.]
Her et mindre Udvalg af Løg- og Knoldvækster, kun lavere Arter
nævnes:
_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrøde.
_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.
_Chionodoxa Luciliæ_. Blomsterne blaa med hvid Midte.
Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.
_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.
_Colchicum autumnale_. Blo. rødlilla. _fl. albo_ har hvide Blo.
_fl. pl_. fyldte Blo.
_C. speciosum_. Blo. rødlilla, meget større end hos autumnale.
_C. variegatum_. Blo. rødtærnede.
_"Tidløs"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Løvet fremkommer
det følgende Foraar.
_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.
_C. Imperati_. Foraar. Spæd; Blo. hvide, udvendig med mørke
Tegninger.
_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla.
_C. susianus_. Foraar. Spæd. Blo, gule, udvendig med mørke
Tegninger.
_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o.
s. v.
_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner
sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Løv de
staar udmærket.
_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.
_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan nævnes:
_E. americanum_. Blo. gule.
_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.
_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere
sammen.
_Galanthus, "Vintergæk"_.
_G. cilicicus_. Sent Efteraar.
_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.
_G. Imperati_. Marts.
_G. latifolius_. Tidligste Foraar.
_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl.
pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.
_G. Olgæ_. Sent Efteraar-Vinter.
_G. plicatus_. April.
Alle Arterne har hvide Blomster med grønne Tegninger paa de
indre Blomsterdæksblade.
_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.
_F. latifolia_. April-Maj.
_F. meleagris. "Vibeæg"_. Blo. tærnede. _fl. albo_ har hvide
Blomster. April-Maj.
_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig grønne. Maj.
_Gagea, "Guldstjærne"_. Arterne har gule, regelmæssigt 6-delte
Blomster. April.
_G. lutea_.
_G. minima_.
_G. stenopetala_.
_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.
_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.
[Illustration: Fig. 93. Sempervivum.]
_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skær. Efteraar.
_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgrønne Pletter.
Marts. Plantes bedst i Mængde mellem Smaabuske ved Foden af
Stenhøjen.
_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April.
Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.
_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre grønlige, de øvre violette;
golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.
_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo.
Klasen stærkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end
Hovedarten.
_Muscari moschatum_. Blo. grønliggule med violet, vellugtende.
Maj.
_M. racemosum_. Blo. mørkeblaa.
_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.
_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dværgform af
_"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger.
_N. triandrus_. Blo. hvide, noget hængende. April.
_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemælk"_. Blo. indvendig snehvide,
udvendig grønne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.
_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, hængende Blomster.
Plantes kun i den nedre Del af Stenhøjen mellem store Bregner
o.l. Steder (i "Skovbund").
_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget hængende. April. Heraf en
hvidblomstret Var.
_Triteleia uniflora_. Blo. regelmæssigt 6-delte, indvendig næsten
hvide, udvendig lilla. Maj.
_Tulipa biflora_. Blo. grønlighvide, flere paa Stængelen.
_T. Greigii_. Blo. cinnoberrøde. Bladene brunplettede.
_T. Kaufmanniana_. Blo. flødegule, udvendig rødlige. Den
tidligste af alle Frilandstulipaner.
_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til højrøde, ofte med en mørk
Plet ved Grunden.
_Smaabuske til Stenhøjen_.
Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt
forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske,
Krybbuske og Dværgbuske finde Anvendelse i Stenhøjsanlæggene. I
det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlægget eller Dele
deraf, som den gives af store Træer, er uheldig og bør undgaas;
men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i
Klippekløfter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er
ømtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en
Vokseplads, hvor dette er mindsket i høj Grad. At anbringe nogle
enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmæssig
Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med
overhængende Grene; slanke søjleformede _juniperus_ eller andre
Naaletræer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der
findes ogsaa en ikke ringe Mængde Prydbuske af sluttet Vækst,
hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhøjen og da navnlig paa
større Anlæg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor
man finder, at Konstruktionen af Stenhøjen er faldet mindre
heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at
skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske
fordrer dog særlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden
Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).
_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke,
mørkegrønne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrøde.
Lyngpartierne i disses fugtigste Del.
_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbærris"_, den
sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med
stedsegrønne Blade. Lyngpartierne.
_Azalea amoena_. Stedsegrøn med karminrøde Blomster i April-Maj.
Lyngpartierne.
Ogsaa de løvfældende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres
talrige Former kan paa store Stenhøje plantes mellem stedsegrønne
Planter.
_Betula nana, "Dværgbirk"_. Lav og stærkt grenet med næsten
kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlægget og i
Stensætningerne langs Kløfterne.
_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige
Varieteter bør have en Plads paa Stenhøjen, paa Lyngpartiet.
Varieteterne kan nu tælles i Snesevis. Man har
dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og mørktviolette Former,
endvidere Varieteter med meget kompakt Vækst eller med gulligt
eller næsten gyldent Løvværk.
_Cotoneaster horizontalis_. Grenene tæt vifteformet forgrenede
med smaa, mørkegrønne Blade. Om Efteraaret tæt besat med
koralrøde Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig
stærkt ud til Siderne. Ynder Sol.
_C. pyrenaica_. Grenene tæt nedliggende til Underlaget og
følgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de
maatte træffe under Væksten. Bladene ovale. Blomsterne
hvidlig-rosa.
_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminrøde. Meget
blomsterrig.
[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.]
_Daboecia polifolia_. Løvet er mørkegrønt, glinsende paa
Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrøde eller
hvide. Lyngpartierne.
_Daphne_. Planterne af denne Slægt har stærkt vellugtende
Blomster.
_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.
_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne
gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tør Mosejord.
_D. cneorum_. Svag af Vækst med nedliggende Grene. Blomsterne
røde. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.
_D. laureola_. Stedsegrøn. Blanke, glatte Blade; grønlige
Blomster. Lyngpartierne.
_D. mezereum, "Pebertræ"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden
Løvspring. Blomsterne blegrøde. Lyngpartierne.
_Enantospartion radiatum_. I Slægt med Guldregn. Blomsterne gule.
Danner meget brede Buske; Grenene grønne.
_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede
eller naaleformede.
_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vækst; danner efterhaanden
meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de
gulliggrønne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves
henad Foraaret rødlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne
er rødliglilla eller hvide: _fl. albo_.
_E. cinerea_. Blomsterne purpurrøde. Juli-August.
_E. stricta_. Har opret Vækst, vokser ret hurtigt og grener sig
stærkt. Blomsterne røde om Eftersommeren, holder sig længe.
_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt
rosenrøde.
_E. vagans_. Har bred og fyldig Vækst. Blomstrer om
Eftersommeren. Blomsterne af forskellige røde Nuancer.
_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de
fugtigere Dele.
_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Bærrene koralrøde.
_G. shallon_. Bladene større end hos foregaaende, matte. Bærrene
blaasorte.
_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.
_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene
noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa
Lyngpartierne, den sidstnævnte paa tørrere og mere sandet Jord
end den første.
_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa
Stenhøj. Her skal blot nævnes den ejendommelige Form:
_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have
Stene eller Trærødder at lægge sig op over for ret at præsentere
sig.
_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H.
Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade,
samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster,
den førstnævnte er stedsegrøn.
_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har søjleformet Vækst.
_J. nana_ meget lav Vækst, medens _J. prostrata_, der opfattes
som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte tæt hen ad
Underlaget.
_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa tætgrenede Buske
med smalle Blade og karmoisinrøde eller lilla Blomster.
Lyngpartierne.
_Ononis aragonesis_ af lav Vækst har gule, _O. fruticosa_ og
_rotundifolia_ karminrosa Blomster.
_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt ægformede, tilspidsede,
stedsegrønne; Blomsterne hvide eller blegrøde; Frugterne røde.
Lyngpartierne.
_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter høj,
den er af kompakt Vækst med smaa Blade og hvide, vellugtende
Blomster.
_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegrønne, læderagtige
Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.
_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Tætgrenede, stedsegrønne
Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.
_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder
en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter,
som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan
anbringes paa Stenhøje, dog vel egentlig kun paa større Anlæg.
_R. campanulatum_. Bladene tykke, læderagtige; Blomsterne lilla.
_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden.
Blomsterne karmoisinrøde. Denne og følgende vokser i Europas
Alper.
_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er grønne paa
begge Flader, haarede. Ynder Kalk.
_R. camtschaticum_. Løvfældende. Blomsterne karminrosa.
_R. præcox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_,
opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med
rosenrøde, vellugtende Blomster.
_Salix retusa_. Planten stærkt forgrenet, breder sig vidt ud;
Grenene følgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over
Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vækst fremad; den egner
sig derved udmærket til Beklædning af større Flader. Løvet
glinsende, lysgrønt.
[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Børgesens
Have i Hellebæk. Se Løgvækster og Bregner til Stenhøj.]
_Skimmia japonica_. Bladene lysgrønne, læderagtige. Blomsterne
hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Bærrene
højrøde. Lun Plads.
_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art
med bredt ovale, graagrønne Blade og blege, næsten hvide Blomster
i kort Klase. Er haardfør, men bør dog have en lun Plads og
Dækning om Vinteren.
_Bregner til Stenhøjsanlæg_.
Bregner egner sig i særlig Grad til Plantning paa Stenhøje. De
smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i
Grottevæggene, de store egner sig til Masseplantning i store
Grotter og Kløfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter,
som maatte støde op til Stenhøjen. Her et mindre Udvalg:
_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og
findelt Løv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.
_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevægge i Halvskygge.
_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.
_A. septentrionale_. Løvet er spaltet i lange, smalle Afsnit.
_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.
_A. viride_. Ligner foregaaende, men har grønne Bladstilke. De
tre sidstnævnte behandles som _A. adiantum nigrum_.
_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af
Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og
til Grotter.
_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade.
_B. penna-marina_. Løvet temmelig kort. Planten breder sig og
danner sammenhængende Tæpper. Plantes i Halvskygge.
_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de
frugtbare længere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge
eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tæt ved
rindende Vand.
_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa
Lyngpartierne.
_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Løv med tæt
rustfarvet Skælklædning paa Bladenes Underside. Plantes mellem
Sten i Sol.
_Cryptogramme crispa_. Løvet frisk lysgrønt, meget fintdelt.
Plantes imellem løse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til
Stede.
_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Løv. Plantes i
Grottevægge.
_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.
Ogsaa af denne Art eksisterer en Mængde Varieteter.
_Dryopteris Linnæana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene
triangulære i Omkreds, fintdelte, lysgrønne. Halvskygge. (Se om
andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).
_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet
med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord.
Fugtig Plads.
_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika
er meget smukke Bregner, beslægtede med den danske
_"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store
Kløfter og Grotter.
_Polypodium vulgare, "Engelsød"_. Vor almindeligste
Stengærde-Bregne. Plantes i Grottevægge. Af denne findes flere
Varieteter bl.a. _cambricum_ med stærkt delte Blade.
_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Løv. Heraf findes en
Mængde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de
Volde, der flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevægge med
rigelig Plads til Rødderne og megen Muld for disse at brede sig i.
_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte,
tungeformede, friskgrønne Blade. Heraf mange Varieteter med
krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranførte
Arter.
_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade
regelmæssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt;
Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig
Vokseplads med muldet Jord.
_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Løv. Det er temmelig
smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af
Stenhøjen eller i Grottevægge.
LITTERATUR OM STENHØJE.
For dem, som maatte ønske at sætte sig grundigere ind i
Dyrkningen af Stenhøjsplanter, anbefales følgende Skrifter paa
fremmede Sprog:
_Reginald Farrer_: My rockgarden.
_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.
_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.
_Max Kolb_: Die europäschen und überseeischen Alpenpflanzen.
_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der
Tiefländer.
_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.
Disse Værker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af
nærværende Bog.
Vandplanter behandles bl.a. i nedennævnte Bøger:
_W. Tricker_: The Water Garden.
_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.
_W. Mønkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen.