smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slægt kan
plantes mellem løse Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C.
tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa
store Stenhøje til Beklædning af større Flader.
_Chamæmelum Tschichatscheffi_, der har findelt, mørkegrønt Løv og
hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot nævnes som en
Plante, der danner tætte Tæpper og holder sig frisk mørkegrøn
selv i stærk Tørke.
_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne
hvide. Rødderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.
_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med
stilkede, hjærteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige
hængende, karmoisinrøde Blomster i Skærm. Plantes i muldet Jord
i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af
_C. Matthioli_.
_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat grønne.
Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og længe, omtrent hele
Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa
solrige Steder af Stenhøjen, i Stengærder, i Grottevægge og i
Mure.
_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede
Blomster.
_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med
nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte
Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres
Voksemaade danner de snart tætte Tæpper, og da de tillige er
nøjsomme, egner de sig til Beklædning af nøgne Flader. Trives
bedst paa nordvendt Stenhøj.
Af Arter kan nævnes _C. acænoides_, C. _reptans_ og _C.
squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.
_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vækst en _Sempervivum_ og
danner som denne en Roset af kødede Blade. Blomsterne gule i
aksformet Stand. Juni. Plantes mellem løse Sten paa sollys Plads.
_Crepis aurea_. Ligner i Vækst vor almindelige Mælkebøtte.
Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i
Engpartierne.
_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede.
Blomsterne rosenrøde i tætte Stande i Spidsen af Stængelen.
Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke,
Stengærder eller Mure, saa at Skuddene kan hænge frit ned eller
ud over Stenene.
_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med
underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet
_"Jordskive"_. Bladene er hjærteformede eller nyreformede, noget
læderagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med
tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede
Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.
_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa røde
Blomster i det tidlige Foraar.
_C. europæum_ har hjærteformet-nyreformede Blade og vellugtende,
purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.
_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjærteformede, smukt
tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store
røde, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.
_Cypripedium_. Af Slægten _"Fruesko"_, som mest hører hjemme i
varme Himmelstrøg, findes nogle enkelte Arter, der er haardføre
her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa
Stenhøjen.
_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Læben gul. Plantes i
Bladjord med rigelig Tilsætning af Kalk. Halvskygget Plads.
_C. spectabile_. En prægtig Plante med store, lysgrønne Blade og
store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.
Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet,
findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstrækning er
bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardførhed
stadfæstes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C.
macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.
_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne
cinnoberrøde i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes
mellem løse Sten i velafdrænet Jord; maa hyppigt fornyes med
unge Planter, da den er tilbøjelig til at dø efter Blomstringen.
[Illustration: Fig. 74. Dianthus plumarius.]
_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, grønne, glatte, noget
kødede. Blomsterne enkeltvis, store, kødfarvede med karminrød
Tegning mod Svælget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord
bestaaende af Mosejord, Græstørvejord og Grus. Juni.
_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget
frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig,
ret tør Plads.
_D. cæsius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggrønne; Blomsterne
rosenrøde eller mørkerøde, vellugtende. Behandles som
foregaaende.
_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_,
men Blomsterne er større, ligesom Planten i det hele er mere
fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagrønne.
_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa tørre Høje, kan
ogsaa anvendes paa Stenhøjen. Bladene smalle, grønne; Stænglerne
grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrøde med hvide og
mørkerøde Tegninger. Plantes mellem løse Sten i let Jord eller
paa Lyngpartierne.
_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggrønne.
Blomsterne rosenrøde. Danner tætte, smaa Tuer. Plantes i smalle
Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem
løse Sten.
_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne
rosenrøde med lysere Farve mod Svælget. Plantes i Spalter mellem
Sten i grus- og granitskærve-blandet Mosejord.
_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er tættere af
Vækst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne.
Omplantes ofte, da Planterne ellers let dør bort; formerer sig
let ved Selvsaaning.
_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla
Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.
_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslægtet med Primula og Cyclamen.
Blomsterne har ligesom denne sidste Slægt tilbageslaaede
Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en
rigtblomstret Skærm. Bladene er grundstillede, glatte og af blød
Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for
tørt. Der findes flere Arter eller Former med karminrøde, rosa
eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_.
Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kløfter, der har Fald
mod Nord eller dog er beskyttede mod stærk Sol.
_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store,
gule Kurve og brede, ægformede eller næsten hjærteformede Blade.
Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes kølig og fugtig.
[Illustration: Dianthus cæsius.]
_Douglasia Vitaliana_. Stænglerne talrige, nedliggende, med
linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i
Klipperevner i vel afdrænet Jord. Ynder Kalk.
_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i
Klase.
_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner tætte Puder. Bladene smaa,
tætsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede
Halvskærme. I Blomstringstiden skjules Løvet næsten under
Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet
Jord.
_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og
grovere af Vækst,
[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.]
_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-tæppedannende. Bladene linieformede,
tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i
Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller
imellem løse Sten.
_D. olympica_. Grækenland. Bladene tætsiddende, linieformede.
Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og
Anvendelse som _D. dicranoides_.
_Dryas_. Lave Dværgbuske med nedliggende Grene, derved
tæppedannende. Ganske fortrinlige Stenhøjsplanter til Plantning
i Stenskred eller paa større Klippepartier, hvor Skuddene kan
lægge sig hen over Stenene eller hænge ud over disse. Bliver
bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhøjen. Plantes i en
Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.
_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene ægformet-elliptiske,
rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget
sammensluttede Kronblade. Maj.
_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende,
noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade,
aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end
foregaaende. Maj.
_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske
smalle, helrandede Blade og med sluttet Vækst.
_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_.
_Edraianthus_. Hører til Klokkefamilien. Bladene er linieformede.
Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.
_E. pumilio_. Planten danner tætte smaa Puder. Blomsterne hæver
sig kun lidt op over Løvet. Plantes paa Afsatser paa lodrette
Vægge eller i Spalter i Klippeblokke.
_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstænglerne
ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende
Klipperevner.
Af andre Arter kan nævnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_.
_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og
tætsiddende. Bladene smaa, ægformet-elliptiske. Blomsterne
enlige, hvide. Juli.
_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante.
Skuddene meget tynde; Bladene næsten kredsrunde. Blomsterne
enlige, blegrøde eller hvide paa lange, tynde Stilke.
Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa
halvfugtig Plads.
_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige
Planter, der særlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner
i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget læderagtige, oftest
bleggrønne.
_E. alpinum_ har brunkarmine Bægerblade og gule Kronblade.
Rodstokken hos denne Art er vidt udløbende, medens de andre
Arter har kortere Jordstængler.
_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har
lilla Blomster.
_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.
_E. rubrum_. Bægerbladene hos denne er karminrøde, medens
Kronbladene er gullige.
_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis,
"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de første Foraarsbebudere,
idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres
gule, næsten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en
Krans af grønne Svøbblade, disse er lidt finere og spidsere hos
_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under
Træer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urørte,
men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen, hvor de bedst
anbringes i Kløfter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.
[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.]
_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne
orangegule. Er tilbøjelig til at bastardere med andre E.-Arter og
derved udarte.
_E. compositus_ fra Nord Amerika, Grønland o. a. arktiske Egne.
20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit.
Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.
_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa,
Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.
Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem løse Sten
eller i brede Spalter i Stenblokke.
_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner løse Tuer. Bladene smaa, smalle,
rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Bør
ofte omplantes. Den opfører sig ofte som to-aarig. Formerer sig
let ved Selvsaaning.
_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er
tæppedannende Planter med gule Blomster i tætte, hovedformede
Stande i Juli. Fordrer tør og solrig Vokseplads.
_Erodium macradenum_. Pyrenæerne. 20 cm. Bladene flere Gange
fjersnitdelte, graaliggrønne. Blomsterstænglerne 2-3-blomstrede;
Blomsterne blegrøde med mørkere Aarer, 2 af Kronbladene med en
mørk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.
_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte,
mørkegrønne, stærkt haarede især paa Stilken. Blomsterne store,
2-5 paa hver Stængel, karmoisinrøde, to af Kronbladene med en
hvidspættet Plet ved Basis. Juni.
_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et
stort, aflangt Hoved. Det, der gør Planten saa dekorativ, er
navnlig de pragtfulde Svøbblade, som sidder nedenfor
Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve.
Har dybtgaaende Rødder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor
der er fri Adgang for disse.
_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede
Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af grønne og lilla,
tornede Svøbblade. Rødderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle,
dybe Revner i porøs Jord.
_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, tætte
Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i
faablomstret Halvskærm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel
afdrænet Jord.
_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule
i Klase. Plantes paa lun Plads mellem løse Sten.
_Euphorbia capitulata_. Grækenland. 10 cm. Skuddene bløde,
tætbladede, Bladene smaa, graagrønne, elliptiske, glatte;
Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i
vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udløbere
mellem Stenene.
_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende,
kraftige, tætbladede, Bladene bleggrønne. Blomsterne gule,
udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dør Skuddet,
men ny Skud fremkommer fra Basis næste Aar. Plantes i lodrette
Klippevægge i fuld Sol.
[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret
Have-Varietet.]
_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, næsten traadfine,
nedliggende eller halvtoprette, Planten derved tæppedannende;
Bladene meget smaa og smalle, graagrønne. Blomsterne enkeltvis,
smaa, lysrødlilla. Juli-August. Taaler Sol.
_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede.
Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, tætte
Planter, der trives paa Stenhøjens mest udsatte Steder.
_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhøjsplanter.
Blomsterne enlige, store, mørkeblaa, tragtformede. De
blomsterløse Skud ganske korte og tætsiddende. Planten derved af
tæppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder
der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke
blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svær Jord at
vokse i. Formeres let ved Deling.
_G. asclepiadea_ er en stor Staude med æg-lancetformede Blade op
ad Stængelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og
Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kløfter mellem
Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.
_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og
spædere end denne. Blomsterne rørformede med flad Krave,
straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Morænebed eller
dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke
udsættes for Udtørring.
_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med tætsiddende Blade
og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Stængelen. Nøjsom og
villig; formeres ved Deling. Juli.
_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig
at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, større end
Stængelbladene; Blomsterne azurblaa.
_Geranium argenteum_ har silkehaarede, næsten sølvglinsende Blade
og blegrøde Blomster.
_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med mørkere
røde Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenæerne, er lave
Planter, 5-10 cm., som bedst sættes paa en solrig Plads imellem
større Sten i porøs og let Jord.
_G. sanguineum_. Af denne prægtige her i Landet vildtvoksende Art
findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig
fortrinligt til Plantning paa tørre Skrænter. Varieteten
_lancastriense_ har rosa Blomster med mørkere Aarer.
_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med større
rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis
eller faa paa hver Stængel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i
grus- og kalk-blandet Mosejord.
_G. reptans_. Har krybende Udløbere. Bladene fjersnitdelte;
Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.
_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med
nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget
smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af
Mosejord, Græstørvejord og Grus.
_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd
Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne
ubetydelige. Breder sig ved Udløbere og dækker snart større
Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller
nordvendt Stenhøj.
_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Tæppedannende.
Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med
røde Aarer; blomstrer rigt og længe og trives meget villigt. Bør
omplantes af og til.
_G. repens_. Stænglerne nedliggende og halvt oprette,
rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagrønne; Blomsterne hvide
eller blegrøde i aabne Stande. Planten kan brede sig over større
Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmængde dække
Underlaget ganske; da den tillige er nøjsom, egner den sig godt
til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlæg,
bør den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for
fordringsfuld med Hensyn til Plads.
_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner tætte smaa Tuer af smalle,
blaagrønne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner
mellem Sten.
_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret;
Bladene grundstillede, aflangt ægformede, grovt savtakkede, noget
læderagtige. Skaftet bærer 4-5 tragtformet-rørformede, lilla,
svagt uregelmæssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa
Grottevægge i muldet Jord og paa beskygget Sted.
_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille
Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgrønne
Blomster i en tæt Skærm omgivne af ligeledes gulgrønne
Svøbblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og
muldet Jord.
_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soløje"_ er Dværgbuske
med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den førstnævnte
er den bedste, den danner tætte Tæpper og frembringer en Mængde
Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den bør forynges af og
til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser
vildt her i Landet paa tørre Bakker, er meget nøjsom og kan
plantes paa enhver sollys Plads.
_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1 à 2 cm. Hører til Nældefamilien,
og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske
ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Løvet er af
en herlig frisk, grøn Farve, og Planten i Løbet af Sommeren
breder sig ud som et fladt Tæppe over Underlaget. Plantes paa
fugtige, skyggede Stenvægge eller paa porøse Sten. Den lider
hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gærne paa ny om Foraaret.
[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.]
_Hepatica_. 12-15 cm. høje Planter, Bladene bliver siddende paa
Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne
udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer.
Blomsterne har kronbladagtigt farvede Bægerblade, et 3-delt
grønt Svøbblad sidder tæt under Blomsten. Plantes i Muldjord i
Halvskygge f. Eks. i store Kløfter og er af bedst Virkning, naar
de er anbragte et saadant Sted i store Mængder. Ogsaa
fortrinlige som Indfatningsplanter.
_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med
lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Bægerblade.
Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa
Former med rosenrøde og hvide Blomster.
_H. triloba, "Adelkløver"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene
regelmæssigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Bægerblade.
Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, røde,
blegrøde, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og
røde Blomster.
_Herniaria latifolia_. Lav, tæppedannende Urt med graagrønne
Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tør Bund.
_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede.
Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om
_"Kællingetand"s_ Blomster. Plantes imellem løse Sten eller i
Klipperevner, saaledes at Grenene kan lægge sig ud over Stenene.
Ynder Kalk.
_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede.
Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Stænglerne.
Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa
Afsatser paa nordvendte Stenvægge.
_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenæerne. 15 cm. Bladene brede
i løse Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Stængelen.
Trives næsten overalt paa Stenhøjen, bliver yppigst og smukkest i
Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere
Pladser.
_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, tætte
Tuer af lysgrønne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa
med gult "Øje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.
_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Stænglerne
mere nedliggende.
_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk
grønne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner tætte Tæpper, og da den
holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke
bliver altfor stræng, kan den anbefales til almindelig Plantning.
Meget nøjsom og villig; bør omplantes af og til.
_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede,
kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes
i vandrette Klipperevner og mellem løse Sten.
_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt
oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagrønne; Blomsterne
store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.
_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgrønne.
Blomsterne bleggule.
_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat
blaagrønne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter.
Juli.
_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggrønne, grundstillede,
Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule
Blomster. Behandles som Arnica.
_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle,
mørkegrønne, stedsegrønne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner
sig bedst til Plantning i lodrette Stenvægge, i Mure eller paa
store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildække. Formen
_"Little gem_" danner meget mindre og tættere Planter end
Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.
_I. stylosa_. Danner tætte Planter med talrige Skud besatte med
smalle, noget kødfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i
rigtblomstret Halvskærm. Toaarig eller fleraarig.
_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede
Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I.
Delavayi_, men er lavere af Vækst og har en- eller to-blomstrede
Stængler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig,
vel drænet Jord.
_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vækst med glatte
Blade og gule Kurve, som ikke hæves op over Løvet.
_Iris histrio_. Palæstina. Regnes ofte som en Varietet af
følgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa
med hvidt. Plantes paa en lun Plads.
_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser
i Længden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende
(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En
prægtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i
porøs Jord paa Stenhøjen, men forøvrigt ogsaa kan trives i en
almindelig Stauderabat.