fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.
_A. moschata_. 20 cm. Bladene grønne, dybt fjersnitdelte.
Blomsterne hvide. Juni.
_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene
atter snitdelte med næsten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne
gule. Juni--Juli.
Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten
paa jævne eller skraa Flader helst i større Mængde eller ogsaa i
vandrette Klipperevner. _A. moschata_ bør dog plantes paa
nordvendt Stenhøj eller paa Morænebed.
_Adonis_ har fintdelt Løv og prægtige gule Blomster i det tidlige
Foraar. Højde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner
efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men bør kun
sjældent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar
Blomsterne myldrer op tæt ved hverandre. Plantes paa muldet,
fugtig, men veldrænet Plads.
Der findes flere hverandre nærstaaende Arter, som navnlig
adskilles ved Forskel i Løvet og i Blomstringstiden. Hjemsted:
Syd-Europa, Øst-Europa, Asien.
_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Løvet
blankt, ligner fintdelte Bregneblade.
_A. vernalis_. Maj.
_A. wolgensis_. April.
_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud tæt
besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i tætte
Klaser. Plantes imellem løse Sten i porøs Jord.
_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Græs med næsten
haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa
brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem
løse Smaasten i let Jord.
_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige,
bleggrønne, men Løvet er smukt og gør derved Planten anvendelig
paa Stenhøjen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der
er silkehaarede og derved sølvglinsende især paa Undersiden.
_A. splendens_ ligner _alpina_, men er stærkere sølvglinsende.
Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhøjen
undtagen i Skygge.
_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige.
Blomsterne rent gule i tætblomstrede Klaser, vellugtende.
_A. rostratum_. Lilleasien, Grækenland. 25 cm. Blomsterne gule.
Juli.
_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vækst. Løvet
graaliggrønt. Blomsterne udvikles i overordentlige Mængder og
gør derved Planten til en værdifuld Stenhøjsplante, de er gule
og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte
Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster
og med mere sluttet Vækst. Særlig fortrinlig til Plantning i
Stengærder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa
helst have let Jord.
_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa,
runde Buske med graaligt Løv og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene
omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette)
eller imellem løse Smaasten.
_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjærteformede.
Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok
lidt grov af Vækst, navnlig efter Afblomstringen eller mod
Slutningen af Blomstringen, men bør dog alligevel anbefales paa
det bedste paa Grund af de prægtigt farvede Blomster, som
fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som
flankerer større Kløfter. Formeres let ved Deling, og man kan
hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.
[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum]
_Androsaces_. Denne Slægt rummer nogle af de allerkæreste
Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget
forskellige af Vækst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre
former Rosetter med lange Udløbere. Slægten staar systematisk set
meget nær ved _Primula_, men afviger fra denne Slægt Bl.a. ved at
have et meget kort Kronrør.
_A. carnea_. Bladene linieformede eller næsten sylformede,
Skuddene dannende smaa, ret løse Puder. Blomsterne rosenrøde med
gult "Øje". Plantes i vandrette Klipperevner.
_A. chamæjasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne
hvide med gult "Øje".
_A. Chumbyi_ er en meget tæt sammentrængt Form af _A.
sarmentosa_.
_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade
og rosenrøde Blomster i Skærm paa et c. 15 cm højt. Skaft.
_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgrønne, linieformede, samlede i
Rosetter, som danner Puder eller Tæpper. Blomsterne snehvide i
Skærm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.
_A. Laggeri_ staar nær ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og
talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne røde.
_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rødlige med
elliptiske, tæt silkehaarede Blade. Blomsterne blegrøde med
mørkt "Øje", i tætte Skærme. Formeres let ved Stiklinger og
Deling. Plantes imellem løse Sten eller i vandrette Klipperevner.
Planten bør Vinteren over dækkes med en Glasplade for at skærmes
mod overdreven Fugtighed.
_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne løse, herfra udgaar
langstilkede Skærme af rosenrøde Blomster med gult Øje og lange
Udløbere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og
Planten breder sig derved over store Flader. Maj.
_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar nær foregaaende, men er grovere
i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem løse Sten paa
jævnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem større Sten.
_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en tæt
Rosette, herfra udgaar Udløbere med ny Roset i Spidsen. Plantes
paa flade eller svagt skraanende, vel afdrænede Flader.
_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar
de 15-20 cm linje Stængler med 3 Gange snitdelte Blade.
Blomsterne med mange blaa (c. 20) Bægerblade. April. Plantes i
muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor
godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt
maatte ligge tæt op til Stenhøjen.
_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med
violet Anstrøg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
_A. blanda_ fra Grækenland staar nær _apennina_, men er af lavere
Vækst og har større Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men
hellere paa en forholdsvis tør og solrig Plads. Blomstrer
tidligere end _apennina_.
[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.]
_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses
almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide,
udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.
_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor
stor Plante for Stenhøjsanlæg, men da den ikke kan trives paa
flad Jord og er meget smuk, bør den dog ikke forbigaas. 40 cm
høj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Stængelen
deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig
svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jævnt fugtige, godt
afdrænede Kløfter i muldet, stenet Jord; bør anbringes et Sted,
hvor den kan forblive urørt og udvikle sig smukt til en kraftig
Plante; ynder ikke Omplantning.
_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan
ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen paa skygget, muldet Bund, i
Kløfter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en
Del Varieteter af denne Art. Her skal særlig nævnes _fl. pl_. med
tætfyldte Blomster (omdannede Støvblade) og _Robinsoniana_ med
store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er højere og
kraftigere af Vækst end selve Arten, men sen til at formere og
brede sig.
_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede,
haandlappede, noget læderagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa
flade, lune Lavninger af Stenhøjen i muldet Jord.
_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A.
nemorosa_.
_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede,
savtakkede. Blomsterne hvide, sjældnere blaalige. Fordrer løs
muldet Jord og Halvskygge.
_Antennaria, "Kattefod"_, danner Mængder af smaa Rosetter,
hvorfra udgaar Sideskud, der atter sætter Rosetter, hvorved
Planten bliver tæppedannende. Blomsterne hvide eller blegrøde i
smaa Kurve, som atter er samlede i halvskærmformede Stande.
_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagrønne, paa
Undersiden hvidfiltede.
_A. dioeca_. Bladene noget større og bredere end hos foregaaende,
grønne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som
hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.
_Antennaria_ taaler Sol og Tørke. Egner sig til Beklædning af
nøgne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks
efter Afblomstringen.
_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af
fine Haar. Blomsterne røde, samlede i tætte Hoveder. Det er en
meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god
Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i større Mængde.
Taaler i Modsætning til mange andre Ærteblomstrede godt at deles
og bør omplantes med faa Aars Mellemrum.
_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide
Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er særlig
egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget nøjsom og
haardfør, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af
Stenhøjen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en
fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkøjlignende Blomster.
April-Maj.
[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.]
_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene
mere grønne, Blomsterne mindre.
_A. aubrietoides_. Tæppedannende af kompakt Vækst, minder en Del
om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrøde. Foraar og hyppigt atter i
August.
_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklædning;
Blomsterne hvide. Skuddene tæt samlede. Planterne danner derved
smukke, tætte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til
sammenhængende Tæpper. Da den ser bedst ud, medens den er
pudeformet, bør Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert
andet eller hvert tredie Aar.
_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Tæt tæppedannende. Bladene
smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget
rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhøjen.
_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for
en egen Slægt). Af de talrige Arter, som hører hertil, egner et
stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhøj; de her anførte hører
til de bedste. Alle de her nævnte Arter er lave af Vækst, pude-
eller tæppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved
Deling.
_A. balearica_. Korsika, baleariske Øer. Planten ganske lav af
Vækst, tæt tæppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni.
Plantes paa Nordsiden af Stenhøjen; kan ogsaa vokse paa porøse
Stene, naar der er tilstrækkelig Fugtighed til Stede.
_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede,
smaa, frisk mørkegrønne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni.
Nordsiden af Stenhøjen.
_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn
end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter
høj; Skuddene meget tætsiddende, danner prægtige friskgrønne
Puder, senere hele Tæpper, der er saa tætte og faste, at man kan
træde paa dem, uden at Planten lider i nævneværdig Grad.
Blomstrer sjældent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller
Halvskygge imellem løse Sten, i Klipperevner eller paa smaa
Stenknolde.
_A. rotundifolia_. Grækenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene
talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgrønne, runde Blade,
danner hurtigt store Tæpper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge
eller Nordskraaninger.
_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret
tætsiddende med smaa, triangulære, korsvis modsatte, graagrønne
Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner
mellem Sten i fuld Sol.
_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhøjsplanter, bl.a.
_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk
Græs"_. Disse alm. Arter er overordentlig nøjsomme og villige og
kan trives overalt paa Stenhøjen paa lyse Voksepladser. Men,
medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger,
tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig
Anvendelse som Kantplanter, kan _A. cæspitosa_ kun trives under
de bedre Kaar, som en Stenhøj yder. Dens Blade er meget korte, og
Skuddene er tæt samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrøde
i tætte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner
i porøs Jord.
_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er
ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er
de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig;
efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens
Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret
Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.
_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes
skønneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen.
Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne
orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget sær at have med
at gøre, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er
veludviklet, er den en Fryd for Øjet. Plantes paa Lyngpartierne
bedst tæt ind imellem andre Planter, der dækker Jorden, Arnica
ynder nemlig ikke aaben Jord.
_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med
linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklædning.
Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i
mager Jord.
_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne
smaa, hvide eller blegrøde. Flere af Arterne vellugtende.
Formeres som Regel let ved Deling.
_A. athoa_. Grækenland. 4-5 cm. Løvet tæthaaret, derved graaligt.
Blomsterne blegrøde. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller
mellem løse Sten. Er noget kælen.
_A. hexaphylla_. 20 cm. Løs af Vækst. Blomsterstand skærmagtig,
næsten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, mørkegrønne.
Juni. Halvskygge.
_A. hirta_. 10 cm. Danner tætte Tuer, der hurtigt breder sig.
Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos
forrige, blot endnu blegere røde eller helt hvide. Vellugtende
selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.
_A. nitida_. 5 cm. Tæt pudedannende-tæppedannende. Bladene meget
tætsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids.
Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrøde. Juni.
Plantes i Sol mellem løse Sten eller paa Stenblokke.
[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding
Planteskole.]
_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmærke", "Bukar"_. Bladene
lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig
i tør Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i
muldet Jord.
_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner
trives godt paa flad Jord, men bør paa Grund af sin
Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhøjsanlæg.
_Astragalus_. Næsten alle de nedenfor anførte Arter har korte,
nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede.
Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rødderne faagrenede,
lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig;
man bør som Følge heraf helst straks anbringe Planten paa det
Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at
benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.
_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i
5-15-blomstrede Hoveder. Juni.
_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm
lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa
Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller
grusblandet Jord mellem løse Sten.
_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede.
Blomsterne gule, tæt samlede i Hoved, siddende nede mellem
Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet
Jord i fuld Sol.
_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred
c. 30 cm høj Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklædte
med tørre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene
graagrønne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni.
Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jævn Flade mellem
løse Sten.
_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rødlilla i
mangeblomstrede, løse Hoveder paa lange Skafter, som ligger
henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret,
i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at
Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller
Halvskygge.
_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slægt af Alpeplanter
vilde denne, hvis Arter pryder Grækenlands og de nærliggende
Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfærdiggøre
Stenhøjelskernes Sværmeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens
Arter er blomsterrige, længe-blomstrende, haardføre, villige og
nøjsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store
Stenhøje, i den mindste som i den største Samling. Arterne er
meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der
overhovedet ikke gøres Rede for Forskellighederne. Foruden
Arterne har man en Række ad kunstig Vej frembragte Hybrider og
Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.
Alle Arterne er lave, tæppedannende Planter med graaliggrønne
Blade og lysere eller mørkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A.
intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla
Skær: _A. erubescens_. At Hybriderne kan nævnes _"Dr. Mules"_ og
_A. Moerheimii_, den første med dybt violette, den anden med rosa
Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med
karmoisinrøde Blomster og _"Purpurteppich"_ med mørkviolette
Blomster.
_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhøje: paa Stenknolde eller paa
jævne eller skraanende Flader; paa store Stenhøje bør de plantes
i store Mængder, paa Skraaningerne bedst i sammenhængende, langt
nedløbende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren
tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Bør ret hyppigt
omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskæren.
_Azalea procumbens_. Dværgbusk med Grenene trykket ned mod
Underlaget. Bladene smaa, stedsegrønne, læderagtige, blanke.
Blomsterne rosenrøde smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.
_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige
og smukke Plante, der har sit Hjem paa høje Bjærge i Ecuador lige
ved Ækvator, vil vise sig haardfør, vil den være ypperlig egnet
til Stenhøje. Bladene er smaa, rent mørkegrønne, og Skuddene er
tæt samlede, saa at Planterne former faste Puder.
_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm højt
Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm
med blegt rødlilla Kurve plantes i ikke for tørre Lavninger paa
lys dog ikke for solbeskinnet Plads.
_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa
slanke Stængler. Breder sig ved underjordiske Udløbere. Trives
meget let.
_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store,
næsten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor
den vil trives, en ganske ypperlig Stenhøjsplante. Ynder
Fugtighed, men skal tillige have godt Aftræk for Vandet; den
plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger
i stærk grusblandet Jord.
_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede.
Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Stængel,
blegblaa, skæggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt
ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jævnt fugtige,
muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.
[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.]
_C. cæspitosa_, 10 cm. Vokser i tætte Tuer. Blomsterne c. 5
sammen paa hver Stængel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl.
albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt
paa Stenhøjen.
_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa
Stenhøje, men bør paa store Anlæg tages med i Samlingen paa Grund
af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten
_compacta_ er mindre og svagtvoksende.
_C. elatines_. Tæppedannende. Bladene hjærteformede,
grovttakkede, Blomsterne blegblaa næsten helt flade.
_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt
vanskelig at dyrke; ynder en kølig, men lys Vokseplads.
_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhængende.
Bladene hjærteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt
tragtformede. Klippeblokke, Mure.
_C. glomerata var. acaulis_ er en Dværgform af den ogsaa her i
Landet vildtvoksende _"Nøgleblomstret Klokke_", den har
mørkviolette Blomster, tæt samlede i Spidsen af Stængelen. Meget
nøjsom og villig.
_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgrønne,
brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer
fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker.
Den bør paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i
lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.
_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner tætte Tuer og Tæpper
og breder sig let over store Dele af Anlægget. Bladene
nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de
udvikles i rigelig Mængde næsten hele Sommeren igennem. Trives
overalt paa Stenhøjens lyse Steder, mellem løse Sten, i
Klipperevner, i Mure o. s. v.
_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende.
En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske
Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en
jævn, vel afdrænet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af
_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at
dyrke.
_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_,
den er lavere af Vækst, og Blomsterne er fladere og mørkere.
_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i
vandrette eller skraanende Klipperevner i Græstørvejord blandet
med skarpt Grus.
_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter.
Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne
er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank
Stængel tæt besat med en Mængde bleggule Blomster. Planten dør
efter Blomstringen. Anbringes bedst i større Revner mellem Sten.
_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte,
næsten stjærneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner
paa sollys Plads,
_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af
_carpathica_-Typen. Trives let.
_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk grønne;
Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved
rindende Vand.
_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i
muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.
_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og
nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhøjen i
grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.
[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentosum.]
_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgrønne
Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.
Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhøj, kan nævnes
_C. digitata, C. ornithopodioides_.
_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som
dog desværre ofte dør efter Blomstringen. Bladene er
graaliggrønne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred
Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles
en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette
Klipperevner. Ønsker man aarligt at have Fornøjelsen af at se
denne Plante i Blomst, maa man sørge for at plante unge Planter
hvert Aar.
_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store
Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja
breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig
Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Stængler helt nede
mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm høj
Stængel.