„Men hvem skal saa læse Navnene for os da?“
Den Gamle rokkede betænkeligt paa Hovedet. „Da var det ogsaa et sandt
Ord!“ udbrød han og kløede sig saa ét Sted saa et andet. Hver Ko havde
sit Navn staaende med Kridt over Baasen, men ingen af dem kunde læse.
Forvalteren havde rigtignok gaaet Navnene igennem med dem én Gang; men
det var ikke til at huske halvhundrede Navne for den ene Gang — end ikke
for Pøjken som havde saadan en masakrerende god Hukommelse. Slog Lasse
nu Eleven ihjæl, ja hvem skulde saa hjælpe dem at tyde Navnene?
Forvalteren taalte saa vist ikke at man kom til ham og spurgte anden
Gang.
„Vi faar vel hellere nøjes med at piske ham,“ sagde Lasse grundende.
Drengen legede en Stund, saa kom han igen hen til Lasse:
„Tror du ikke Svenskerne kan prygle alle Folk i Verden, Far?“