Autoriteterne og Artighed fra forskjellige Sider viist Skibets
Officerer, forlod Korvetten Port Spain den 6te Mai. Et Besøg til den
bekjendte Beg Sø, der ligger paa Trinidad ved den sydlige Side af
Paria Golfen, tillod Tiden ikke, hvorimod flere af Officererne
benyttede Leiligheden til at skaffe sig udstoppede Fugle, navnlig
Kolibrier, der forefandtes paa Øen i et rigt Udvalg og i meget
skjønne Exemplarer.
Korvetten ankrede, efter 3 Dages Seilads, den 9de ved Fredrikssted.
Ved de danske Øer.
(9de Mai -- 1ste Juni).
I Begyndelsen af April Maaned forlod det sidste nordamerikanske
Orlogsdampskib, Quaker-City, St. Thomas' Havn for at gaae hjem, og
fra den Tid viste der sig ingen Orlogsmand af den nævnte Nation i
vore vestindiske Farvande. De Efterretninger, som man i Vestindien
modtog fra Krigens Skueplads, bleve ogsaa mere og mere fredelige. Alt
tydede saaledes paa, at Korvetten, der den 1ste Mai havde været 10
Maaneder hjemmefra, ikke længere var nødvendig derude, eftersom
Forholdene ved den Tid stillede sig, og man begyndte derfor at tænke
paa Hjemreise. Ministeriet havde af de i den senere Tid indløbne
Rapporter taget Anledning til at bemyndige Chefen til at forlade
Stationen, naar Gouvernementet fandt det passende, og da Gouverneuren
-- efter foregaaende Konference med Chefen -- under 24de Mai gav den
Erklæring, at han for sit Vedkommende ikke ansaae Korvettens
Nærværelse for nødvendig, berammedes Hjemseilingen at skulle finde
Sted strax efter den europæiske Posts Ankomst den 1ste Juni.
Saasnart denne Bestemmelse var taget, begyndte Klargjøringen til
Hjemreisen med den hyggelige Følelse, der altid knytter sig til
Tanken om at gjensee Fædrelandet, som man i længere Tid har været
borte fra. Men idet man kastede et Tilbageblik netop paa denne Tid,
fremstillede sig ogsaa for Tanken de mange Hjem, som elskværdige
Familiers Gjæstfrihed havde aabnet for os, og de venskabelige Baand,
vi løsnede ved at sige Farvel til vore Øer; det var derfor heller
ikke uden en oprigtig Følelse af Taknemlighed, vi toge Afsked med de
vakkre Folk, vi under vort Ophold havde lært at kjende, og komme
disse Linier dem for Øie, haabe vi, at de ville modtage den venlige
Hilsen, som Heimdal paa denne Maade sender dem.
Medens Korvetten var i fuld Aktivitet med at lade Kul, Proviant o. s.
v., samlede Gouverneuren, et Par Dage før Afreisen, Chefen og
Officererne hos sig til en Afskedsfest, der vel var af en officiel
Form, men havde den hjertelige Karakteer, som en længere Samvirken og
et Samliv tilbragt i god Forstaaelse leder til. Det var os
behageligt, af Gouverneuren at høre Korvettens Tjeneste anerkjendt,
medens vi her gjøre os en Fornøielse af at anerkjende de liberale
Hensyn, han tog til dens øvrige Mission, hvorved Tjenesten ogsaa
vandt baade i Nytte og i Behagelighed.
Endelig var da Alt klar; Besøg vare aflagte, Hilsener til Danmark
protokollerede, Regninger betalte, Kul, Vand og Proviant ombord,
Posten ankommen, Ankeret lettet, Saluten givet, Kursen sat -- og den
1ste Juni sank først St. Croix og dernæst St. Thomas under den
sydlige Horizont, og Atlanterhavet stod os aabent.
Hjemreise. Oversigt.
Endnu i Sigte af St. Thomas havde vi slukket Fyrene og taget Skruen
op; thi Vinden var frisk og saadan, at vi med fulde Seil kunde løbe
Nord efter. Men nu opdagede vi, at vi førte nogle vestindiske
Snyltegjæster med os, som vi hellere vilde have efterladt --
Korvetten, der paa hele Touren havde seilet meget godt, gik tungt
igjennem Vandet, og det kunde ikke være Andet end et tykt Lag af
Muslinger og Langhalse paa Skibets Bund, der vanskeliggjorde vor
Fremgang. Det viste sig ogsaa, efterat Korvetten var aftaklet og
halet ind i Dokken herhjemme, at dette i høi Grad var Tilfældet. Et
tykt Lag, en Slags Koraldannelse, tæt indvævet med Skaller, Søgræs og
Langhalse, var udbredt over Skibets Bund fra For til Agter og gik
betydeligt op ad Siderne; Agter gik det høiest op, For havde derimod
Vandtrykket imod Bougen skyllet Noget bort.
Naar man skal hjem, vil man gjerne saa hurtigt som muligt afsted. Var
der ikke sparet paa Seil under det øvrige Togt, blev der endnu mindre
paa Hjemreisen; men alt hvad vi "satte Bovenbramseil til" (som det
hedder i Visen) hjalp det dog ikke -- Farten vilde ikke over de 9 --
og det var først efter nogle Dages Forløb, da det Værste af vort
uvelkomne Appendix var skyllet bort, at vi begyndte at gjøre noget
mere Vei.
Naar man gaaer ud til Vestindien, gaaer man fra Kanalen Syd i omtrent
til Madeira, for at fange Østpassaten, der da jævnt blæser En ud til
Vestindien; men netop denne Vind forhindrer fra at gaae samme Vei
tilbage, og naar man forlader Vestindien, benytter man derfor
Østpassaten til at strække Nord efter langs med Golfstrømmen.
Østpassaten ophører omtrent ved Bermuda, og man skal nu fange
Vestpassaten, der blæser fra New-York over mod Kanalen. Om Vinteren
faaer man gjerne denne Passat med stiv Luft og fra vor herhjemme
velbekjendte Kompasstreg NV.; om Sommeren derimod med en jævn frisk
Vind, der spiller paa begge Sider af SV. Netop paa det Sted, hvor
Maury har lagt Nordgrændsen for Østpassaten, mistede vi denne og fik
Stille, hvorfor vi satte Dampen op, gik i 24 Timer, fik Vestpassaten,
slukkede Fyrene og seilede saa igjen med den vestlige Vind, som vi
paa een Dag nær holdt lige til Kanalen. Dampen er en herlig
Indretning og, benyttet paa en hensigtsmæssig Maade, en Besparelse
istedetfor det Modsatte. Ihvorvel man vil beskylde Dampen for at være
en Repræsentant for en af Tidsaandens meest prosaiske Retninger,
forsikkre vi, at det snarere er med en poetisk Følelse, man ombord
betragter dens koncentrerede, sorte Skikkelse -- Kullene -- der i sig
gjemme den umaadelige Kraft, som kan forstærke eller modarbeide
Vinden og bringe Skibet igjennem Vandet, naar dette ved en dorsk
Dønning, og Vinden ved slapt nedhængende Seil, afgive deres
Falliterklæring. Der er intet mere dræbende ombord, end at ligge i et
langvarigt Stille og rulle magtesløs i en død Sø, medens Seilene
slaae ud og ind mod Reisningen, Solen brænder og en overbord kastet
Flaskeprop kan holdes hele Timer i Sigte. "Ingen Skibsmagt" er det
Udtryk, hvormed Skibsjournalen, denne officielle Referendar, betegner
denne Stemning. I gamle Dage havde man kun den filosofiske Trøst, at
"Stille er halv god Vind", at sætte imod denne trykkende Tilstand;
stod den paa i længere Tid, kunde man komme paa Rançon med Vand og
Proviant, hvad der ikke er saa poetisk, som man skulde troe; nu
derimod bringer det Liv i Gemytterne, naar Skruen gaaer rundt og
Skibet dandser afsted for at opsøge Vinden -- det er dog nok saa
poetisk.
Som sagt, vi fik Vestpassaten og seilede vor Kurs den ene Dag som den
anden, medens den daglige Tjeneste gik sin vante Gang og Korvetten
mere og mere nærmede sig Hjemmet. Men inden dette drager os altfor
stærkt ved at vise sine bekjendte Kyster, og medens vi ere paa vor
eensformige Søreise, ville vi kaste Blikket tilbage til det, vi
forlode, idet vi ville søge at give en samlet Oversigt over vort
Ophold "ved de danske Øer".
[Illustration: Udsigt over St. Thomas fra Høiderne nord for Byen.]
* * * * *
At levere en Beskrivelse over vore Øer i Vestindien er ikke vor Sag.
De ere beskrevne af Adskillige. John Knox har i 1852 udgivet _»A
historical account of St. Thomas, with notices of St. Croix and St.
Johns«_; Lieutenant Mariboe har i "Erindringer fra en Søreise" 1860
leveret en kort Skizze, og endelig er der i indeværende Aar udkommet
tre Pjecer (af Hr. Arnesen, Hr. Elberling og _»Spectator«_) om Øerne,
deres Forhold, Bestyrelse og Anliggender, i hvilke man kan finde de
detaillerede Fremstillinger, som det ikke er disse Liniers Opgave at
dvæle ved. Hvad vi nærmest agte at gjengive, er Korvettens Liv ved
Øerne og det Indtryk, som disse have efterladt hos os -- vor
Beretning er kun en Skjærv til den Gave, hvormed ovennævnte
Forfattere have beriget Publikum.
Ved St. Thomas opholdt Korvetten sig meest, og laae da til Ankers
indenfor et lille Steenrev (Prinds Robert), der ligger lige i det mod
Syd vendende Havneindløb, indenfor hvilket det rummelige Havnebassin,
omgivet af høie Bakker, udvider sig. Kaster man Blikket ind i Havnen,
seer man Byen hæve sig malerisk paa sine tre Høie, idet den staaer i
Forbindelse med Vandet ved en Mængde Broer, der ere Ladesteder for
Kjøbmændene, hvis Skilte prange over dem med store Bogstaver.
Tilhøire i Havnen (den østlige Side) ligge de oplagte Skibe, store
Amerikanere og Andre, der ville være ude af Veien. Midt i Havnen,
bekvemt for at komme og gaae, ligge gjerne Orlogsmændene, og
tilvenstre (den vestlige Side) de store engelske Damppaketter tæt
ovre ved en bakket lille Halvø, der kun ved en smal Strimmel er
forbunden med Byen, og hvor deres Kulpladse, Broer og Magaziner
saaledes ere udelukkede fra Andre, og for dem selv lige ved Haanden.
Seer man ud af Havnen (sydefter), har man i det Fjerne St. Croix, og
tilhøire paa en høi Bakke ved Indløbet Telegraphen paa Cowells
Batteri, fra hvilket ethvert Skib, der nærmer sig Havnen, signaleres.
Er det da den Tid, man kan vente Paketten fra Europa, holder man
skarpt Udkig efter Kuglen paa Toppen, der bebuder Ankomsten, og det
varer da ikke længe, inden den stolte Brevdrager bøier ind i Havnen,
hvor en Mængde Baade vente dens Ankomst, ikke at tale om de
Dampskibe, der gaae paa Bilinierne (Havana, Sydamerika og
Luvartsøerne). Med Dampen oppe, hale de hen paa Siden af deres store
Kammerat fra Moderlandet, som losser Baller og Brevsække lystigt ud
til dem, der ikke saasnart have faaet Ladningen ind og Passagererne
ombord, før de hilse med et Kanonskud og gaae deres forskjellige
Veie. Man behøver blot at see saadan en Scene eengang, for at faae et
Begreb om det Liv og den Velstand, som den, gjentaget hver 14de Dag,
maa føre med sig til St. Thomas. Og dog afgiver Paketforbindelsen kun
en lav Procent af de Penge, der tjenes i St. Thomas, hvor
Handelsskibe, som oftest af betydelig Størrelse, komme og gaae
bestandigt. Postforbindelsen er vel af Vigtighed og Interesse for
Byen; men vi troe, at man har Uret i at antage, at St. Thomas vil
falde, hvis Paketstationen blev forlagt til Antigua -- et
Skræmmebillede, der i de senere Aar har foraarsaget mangt et
aandeligt Mareridt, men paa hvis Virkelighed der nu neppe er
Anledning til at troe. Medens vi vare derude, indgav Agenten for
_»the Royal-Mail-Steam - Packet - Company«_ Hr. Cameron (der, i
Parenthes være det sagt, for sine ved flere Leiligheder ydede
Tjenester mod den danske Regjering, under vort Ophold udnævntes til
Ridder af Dannebroge) tilligemed Hr. Rotmann (engelsk Ingenieur) et
Andragende om at maatte anlægge en Flydedok, paa hvilket der under
29de April 1862 meddeeltes Koncession, og dette tyder ikke paa nogen
Fraflytning, som man desuden vil betænke sig meget paa fra
Kompagniets Side, idet man her har Alt, Dampskibene vedkommende, i
saa god en Orden som man kan ønske sig.
For hele den store Fart fra Kap Horn og Kap gode Haab, samt
Brasilien, til Europa og Nordamerika, er det en betydelig Fordeel,
der ogsaa kommer St. Thomas tilgode, at Havarister af alle Størrelser
kunne finde Hjælp i St. Thomas' Havn, istedetfor at løbe til Havana,
der ligger henved 300 Miil i Læ af den. Allerede nu er Havarister en
af St. Thomas' største Indtægtskilder, uagtet Skibe, der stikke over
11 Fod, ikke kunne repareres paa Bedingen, saa at man tør antage, at
disses Antal vil stige betydeligt, naar der er en stor og bekvem Dok.
Fra Korvettens Side anbefaledes ogsaa Forslaget, der endvidere
indeholder den Bestemmelse, at "danske Orlogsmænd til enhver Tid
skulle have Fortrinet fremfor andre Skibe til at komme i Dokken",
samt at denne skal være 300 (eng.) Fod lang, 100 Fod bred og
forholdsviis dyb -- Dimensioner, der ere meer end tilstrækkelige for
hvilketsomhelst af vore Skibe.
Idet saaledes den projekterede Dok i sin Tid vil udfylde et Savn, som
længe har været følt af de Skibe, der besøge Havnen, vil denne under
alle Eventualiteter ved sin udmærkede Beliggenhed og sin naturlige
Sikkerhed vedblive at bevare sin Vigtighed for den vestindiske
Skibsfart -- uafhængigt af, om den er Station for den europæiske
Post eller ei. Da Indløbet til Havnen ligger i Nord og Syd, er den
østlige Passat bestandig en Sidevind for Skibene, der nemt kunne
komme ind og gaae ud. Et Beviis herpaa er, at en lille Bugseerbaad,
den eneste, der existerer, sjælden eller aldrig bruges og aldeles
ikke kan betale sig. I Havnen selv er der fortræffelig Plads, og
ingen Sø med nogensomhelst Vind. Det er aldeles ubeføiet, at man
kalder den usund, hvilket den ikke har viist sig at være uden under
Epidemier -- der bringes fra de befængte Steder netop ved
Postforbindelsen. Der kan dog maaskee for Englænderne være nogen
Grund til at antage Havnen for mindre sund, idet Postdampskibene
ligge i den mindst sunde Deel af denne, tæt under den tidligere
omtalte Halvø, der danner den vestlige Side af Havnen, og man har som
en Grund hertil tænkt sig de store Kuloplag, der i den stærke Varme
antages at udvikle usunde Gasarter. I den senere Tid har man tænkt
sig, at en anden Grund kunde bidrage hertil, den nemlig, at den
smalle Landtunge, der forbinder Halvøen med den egentlige Ø, paa en
uheldig Maade stopper af for en stadig Forfriskning af Vandmassen.
Under Korvettens Ophold havde man sin Opmærksomhed henvendt paa dette
Spørgsmaal, og man kom til det Resultat, at denne Deel af Havnen
("Orkanhullet", saaledes kaldet, fordi Skibene fortøie der under
slige Tilfælde) vilde vinde ved en Gjennemskæring af hiin Landtunge,
idet den herved bevirkede Gjennemstrømning af Vandet deels vilde
holde dette Parti fri for Mudder, og deels, ved stadigt at bortføre
det bedærvede Vand, vilde fremkalde en forbedret Atmosfære. Fra
Korvettens Side anbefaledes denne Gjennemskæring, som sikkert snart
vil finde Sted, hvis den ikke alt er begyndt. Korvetten foretog
ligeledes nogle Opmaalinger udenfor Havnen, hvor en ny, 17 Fods Grund
opdagedes, om hvilken Bekjendtgjørelse udgik fra Gouvernementet.
Det er en broget Scene, der møder En, naar man træder i Land i St.
Thomas. Masser af alle Slags Fartøier beleire Broen, hvor der er
stort Koncilium Sladerastikum af Negere, Matroser, Negerinder og Børn
i alle Aldere. Hvis Flaget paa det inderste Fort, der ligger
ligeoverfor, ikke vaiede, skulde man ikke troe, at det var en dansk
By man var kommen til -- mødte man imidlertid en Politibetjent af den
gamle velbekjendte Skikkelse, var man dog overbeviist derom paa
Øieblikket. Men det er ogsaa kun for et Øieblik, man herved kan
bringes ind i Illusionen; thi gaaer man op ad Gaden, møder man den
mørke Spanier, den livlige Franskmand, den alvorlige Engelskmand, den
driftige Tydsker og den travle Amerikaner -- af Danske seer man kun
Faa. Men skjøndt Nationaliteten ikke er stærkt repræsenteret, er
Følelsen for Danmark ved flere Leiligheder fremtrædende, og den har i
Vestindien bevaret sig paa en mærkelig Maade, især naar man seer hen
til de mange forskjellige Elementer, hvoraf Befolkningen bestaaer.
Af offentlige Forlystelser findes ingen i St. Thomas. Af og til komme
nogle Beridere og Taskenspillere tilreisende, undertiden endog
Sangere; men der er intet fast Theater, ihvorvel Byen synes at være
rig nok til at understøtte et saadant. Det eneste offentlige
Forsamlingssted er en net lille Have (Kongens Have) nede ved Havnen,
hvor Garnisonen spiller et Par Gange om Ugen; for Herrer er
Iisboutiken, der ligger ved Begyndelsen af Byens lange Gade, et ret
behageligt Samlingssted. At sidde der om Aftenen med en brændende
Cigar og en _sherry-cobler_ (en Blanding af raspet Iis, _sherry_,
Sukker og Lemon, som man nyder gjennem et Straa) og betragte de
Forbigaaende, er en momentan Tidsfordriv, som især i Begyndelsen har
megen Tillokkelse. Senere hen, naar Bekjendtskaber ere gjorte,
foretrækker man en Familiekreds eller det velindrettede Athenæum,
hvor der er et rigt Udvalg af aandelig Føde. At nyde Iis er man i
Begyndelsen tilbøielig til i Varmen; men man bemærker snart, at den
derved øieblikkelig tilveiebragte Kjøling meget mere lader En føle
den efterfølgende Hede, og man indskrænker Brugen af Iis saa meget
som muligt. Til at bevare Provisionerne er Isen imidlertid
fortræffelig. Af disse ankommer der alle Slags: Kjød, Smør, slagtet
Fjerkræ, Østers, Frugt o. s. v. med Iisskibene fra Amerika og
udsælges fra Iisboutiken, der har Monopol paa denne Handel imod at
skulle forpligte sig til altid at have et bestemt Kvantum Iis i
Beholdning. I et Klima, hvor adskillige Ting ikke kunne holde sig
Dagen over, er dette en meget god Indretning; selv om Varerne ere
lidt dyrere end sædvanligt, indvindes dette ved, at man ikke behøver
at bortkaste bedærvede Provisioner. Hovedgrunden til at Iishandelen
er et Monopol, er dog vistnok den, at Isen er et vigtigt Middel ved
Behandling af Febere.
Aftenselskabeligheden i Vestindien har ikke den samme Form som
herhjemme -- hvad Theen og Smørrebrødet angaaer. Den sidste Artikel
seer man ikke, uden naar en eller anden Familie beslutter, for en
Afvexlings Skyld og af Opmærksomhed mod de danske Gjæster, for en
enkelt Aften at leve paa Dansk. Man spiser til Middag Kl. 6, naar
Solen er gaaet ned, og nyder derfor Intet til Aften. Dette medfører
den Behagelighed, at man kan gjøre Besøg om Aftenen uden at falde til
Uleilighed. I ethvert Huus, der eengang har aabnet sin Dør for En, er
man om Aftenen velkommen til en Passiar og en Cigar, der altid nydes
i Damernes Nærværelse, da den stærke Gjennemtræk i Værelserne gjør,
at Røgen ikke generer. Hertil føies da gjerne et Glas Viin og Vand,
Cognac og Vand, eller et Glas Øl, og man kan da bortfjerne sig med
den rolige Bevidsthed, at man ikke er kommet for Madens Skyld.
Ved St. Thomas forstaaer man Byen, skjøndt det kun er Øen, der bærer
dette Navn; men de enkelte Plantager ere af ringe Betydning -- Byen
har Handelen og Livet for sig selv. Plantagerne have efterhaanden
opgivet Sukkerdyrkningen, og lægge istedetfor Vind paa Kreaturer, paa
hvilke de have Afsætning til Byen og Skibene. At St. Thomas er en
Frihavn, forøger jo Omsætningerne, og Kjøbmændene, der ere lavt
beskattede, gjøre gode Forretninger. Var man Statistiker, vilde man
vist faae at see, at det er en ganske kjøn Sum, der hvert Aar
forsvinder i de mange Fremmedes Lommer, og det er da ikke saa
underligt, at disse ere loyale og tilfredse med _status quo_.
Forøvrigt beskjæftige disse Folk jo en Mængde Arbeidere, og der er
altid nok at tjene for Negrene -- men netop derfor søge disse det
mindst mulige Arbeide for den høieste Betaling, og den Bevidsthed, at
de altid kunne faae et _»job«_, naar det kniber, gjør dem dovne og
lidet elskværdige. Deres meest yndede Bestilling i St. Thomas er at
drive omkring med en Baad i Havnen, anløbe alle Skibe, og ved Salget
af Konkylier, Frugt, Peber-Edike, Cigarer o. s. v. snyde alle
Nysankomne, og hvem der forresten vil lade sig trække op af dem.
Flere af Kjøbmændene have "Gigger" (lange Fartøier), hvormed de sende
deres Agenter eller selv gaae ombord i de indkommende Skibe, og her
er da Beskjæftigelse for 6 _à_ 8 Negre paa et saadant Fartøi. I Byen
træffer man disse drivende omkring; Nogle tigge, Andre røre deres
Herrers Heste, Andre igjen ride deres egne -- men Alle kultivere de
paa bedste Maade det _otium_, som er _pulvinar diaboli_. En
vindskibelig Haandværkerklasse seer man saare lidt til; Alt
indforskrives direkte, saasom: færdige Klæder, Skoe, Pynt,
Huusholdningsgjenstande, o. s. v. Gaaer en Lampe itu, da kaster man
den bort og kjøber en ny -- Reparationsarbeide er altfor kostbart.
Negerinderne leve for det meste af at vaske og sælge Frugt paa
Gaderne, og en stor Mængde af dem dele Mændenes løse Anskuelser,
Levemaade og Ulyst til stadig Beskjæftigelse.
Vi saae et slaaende Beviis paa Dovenskaben hos St. Thomas'
Negerbefolkning, naar vi halte hen til Kuloplagene (hvad der
forekommende tilbødes os af det engelske Selskabs Agent) for at fylde
Kul. Dette Arbeide udførtes af Fruentimmer -- ikke fra St. Thomas --
men fra de omliggende Smaaøer, navnlig Tortola, og disse Kvinder
udmærkede sig ligesaameget ved Flid, som Stedets ved Dovenskab.
Ifølge Negerindernes Vane at bære Alt paa Hovedet, bare de paa denne
Maade Kullene i Kurve paa en 60 Pd., og vare, paa en kort Hviletid
nær, i Arbeide fra om Morgenen til Solnedgang; men saa havde de ogsaa
tjent en Dollar (11 Mk. 4 Sk.). Man har et Exempel paa, at En af dem
ved dette Arbeide sammensparede saameget, at hun kjøbte sin Broder
fri. Han var Slave paa en af de spanske Øer.
Ere Negrene paa St. Thomas undertiden mindre oplagte til Arbeide, ere
de dog altid særdeles vel oplagte til Fornøielse; i at dandse ere de
navnlig utrættelige. I Juletiden slaae de sig rigtig løs, og
"Negerballerne" ere da i fuld Gang. Vi ere saa heldige at kunne byde
Læseren et Billede af et saadant Bal. Salen er belyst af to Praase;
men paa den svage Belysning bøder den overgivne Lystighed. Man troe
ikke, at Toiletterne ere simple -- tværtimod: den sorte Skabning
omsluttes af de meest blændende hvide Stoffer; paa Baand og
Kniplinger er der ingen Mangel. Der gives baade blaserede
Personligheder og lystige Springfyre blandt Herrerne, for hvis
Vedkommende den hvide Frakke er i ligesaa stor Mode, som den sorte
Kjole hos Europæerne. Musiken -- en Tromme og en Klokke -- er noget
tarvelig; men Trommeslageren søger at multiplicere sig ved at tage
Hælene tilhjælp, og han har et rigeligt Akkompagnement i Latter og
Snak og i Dandsens vilde Tummel. Hver af de Dandsende vælger desuden
sin egen Takt, hvilket frembringer et Kaos, som det er komisk nok at
overvære.
[Illustration: Couleurt Bal i Juletiden paa St. Thomas.]
Til vore Negres Roes maa man anføre, at de, der anvendes som Tyender
i Familier, ofte ere vel ansete af deres Herskaber, og vi have selv
seet adskillige agtværdige Personligheder i denne Stilling, som,
hvormeget der end anbetroes dem, aldrig skuffe den dem viste Tillid,
og desuden hænge med oprigtig Hengivenhed ved den Familie, til hvis
Tjeneste de eengang have offret sig. I Legemsstyrke og Behændighed
staaer Negeren høit. Medens vi laae i Havnen, opdagede vi engang, at
noget af Kobberet var istykker, og da dette, paa Grund af den Lethed,
hvormed Træet i Tropeegnene angribes af Orm, snarest muligt maatte
repareres, gjorde vi os Umage for, at dette kunde skee. Da der
imidlertid ingen Dok var, maatte vi tage vor Tilflugt til to sorte
Dykkere, som det engelske Kompagni velvillig overlod os til dette
Arbeide, og det var forbausende at see dem udføre dette uden
nogetsomhelst Apparat. Først gjorde de en lille Vending ned under
Kjølen og omkring under Skibets Bund, og kom da op og begjærede
Plader, Søm (hvilke de puttede i Munden) og Hammer, hvormed de strax
begyndte at tage fat, idet de af og til kom op for at trække Luft. De
kunde banke to Søm ind ad Gangen og fuldførte Arbeidet paa nogle faa
Timer. Vandet er meget klart i Tropeegnene, og vi kunde fra Dækket
see, hvorledes de fægtede med Benene for at holde sig nede, medens
Haanden med Hammeren var i livlig Bevægelse; naar de saa kom op, var
det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte Uldhaar,
der et Øieblik efter var ganske tørt. For Haierne, hvoraf Havnen
vrimler, lode de ikke til at nære nogen Frygt, og der synes næsten at
være Anledning til, at give Matroserne Ret i deres Paastand, at
Haierne "ikke holde af sort Kjød". Som Exempel paa, hvormange Haier
der ere i Havnen, hørte vi anføre, at naar døde Kreaturer, Heste o.
s. v. -- der ikke maa sænkes inde i Havnen -- ved en Baad med et Toug
bugseres ud for at sænkes paa Dybden, er Størstedelen af disse
Kadavere spist af Haierne, inden de naae deres Bestemmelse.