Gaarden _Hjortnæs_, der nu er Fæste til Børglum, har i sin Tid kun
været et lille Hus. Der boede for mange Aar siden i Fristrup en
Arbejdsmand, der hed _Kristen Helledi_. En Dag gik han ned for at
fiske i Aaen der sønden for, og saa fangede han en _Sølvfisk_. Den
tager han med sig hjem. I det han nu gaar forbi en lille Hytte, som
Hyrderne brugte at sidde i om Sommeren, naar det var godt Vejr, eller
naar de vilde være Skygge -- de havde nemlig mange Stude paa Gaarden
den Gang, og dem skulde han jo passe -- da kommer der en Trold ud af
Hytten, og han ser Sølvfisken og spørger ham, om han vil sælge den.
Ja, det kunde han godt; »hvad vil du give?« siger han.
»A vil give dig en _Høne_, der lægger et Æg for hvert Skridt, den
tager.«
»Det var ikke saa gal en Handel«, tykte Kræn Helledi, og han faar
Hønen, og den anden faar Fisken.
Det var nu om Søndagen, dether passerede, og om Mandagen, da Kristen
skulde til Hove paa Børglum, fik han saa meget Æggemad med sig,
baade kogte Æg og Æggekage, for Hønen havde lagt en dygtig Mængde Æg
allerede, og Kristens Børn havde ogsaa faaet dem, de kunde æde. Der
boede en Ræv i Bakken ovenfor Fristrup og østen for Klosteret, og han
sad i hans Dør og saa, hvordan deher Børn de løb uden for og var saa
fornøjede. Saa gik han ned til Konen og sagde: »Hvordan kan det være,
dine Børn er saa godt tilpas i Dag?«
»Jo«, siger hun, »det er ikke saa sært, for vor Faaer han var i Gaar
ude paa Fiskefangst, og saa fangede han en Sølvfisk; den byt han
væk og fik en Høne for, der lægger et Æg for hvert Trin, den tager,
derfor har vi faaet saa mange Æg, og dem kan Børnene godt lide.«
»Det var rart«, siger Ræven, »kunde jeg ikke laane den Høne lidt, jeg
skulde have Fremmede én af Dagene.«
»Jo, det kan du godt«, siger hun, »nu har vi allerede en hel Del Æg,
men du maa bringe os den snart igjen.«
Det lovede han, og saa rejste han af med Hønen.
Da Manden kom hjem om Aftenen, skjændte han paa Konen, for det hun
saadan havde skilt sig ved den. Søndagen efter vil han atter ud paa
Fangst i Klostergrøft, og da er han saa heldig at fange en _Fisk med
Guldhale_. I det han nu gaar tilbage og kommer forbi den bitte Hytte,
saa kommer Trolden ud igjen og vil bytte med ham. Nu vil han give ham
en _Gris_, for hvert Trin den tog, faldt der en Side Flæsk fra den,
og den Handel vilde Kristen nok gjøre.
Nu fik de Flæsk nok der hjemme, og Dagen efter fik han dygtig med
Flæsk med sig paa Kloster til Hove. Ræven laa udenfor sin Dør og
saa, hvordan Kristen Helledis Børn løb uden for Huset og var saa
fornøjede og muntre. Saa gik han ned til Konen og spurgte hende om,
hvordan det havde sig. Hun fortæller ham, hvordan en Gris de havde
faaet, og han vil gjærne laane den af hende, saa skulde han nok snart
komme tilbage med det hele.
Da Kræn Helledi kommer hjem og savner Grisen, maa Konen jo fortælle
ham, hvordan det er gaaet, og han gaar saa og spekulerer lidt paa,
hvordan han skal nu bære sig ad med Ræven. Der var ikke andet at
gjøre, tykte han, end at gaa op og grave Ræven ud, og det kunde han
jo og sagtens gjøre, men saa var han bange for, den skulde bide Hønen
og Grisen ihjel, inden han fik Hold i det. Saa en Søndag Morgen tager
han Spaden paa Nakken, og gaar øster ud igjennem Fristrup By op østen
for Bakken, som Klosteret ligger paa, og saa gjennem Børglum By, til
han staar lige nord for Rævens Bolig. Da lister han sig stille op
over Bakken og kommer lige oven for Rævens Dør. Den laa lige uden for
og slikkede Solskin, og saa jager Kristen Helledi til med Spaden og
stikker den ned mellem Døren og Ræven, saa den kan ikke smutte ind
igjen, men maa løbe sin Vej. Nu giver han sig til at grave sig ind i
Bakken og finder Sagerne. Han tager baade Hønen og Grisen med hjem og
har det nu godt.
Ejeren paa Klosteret fandt paa en Tid efter, at han skulde til
Hjortnæs at bo, og saa byggede han sig der et Hus, for i de Tider
kunde Herren jo jage Hovbønderne, hvorhen de vilde. Han begyndte at
dyrke op af Heden, og der var nok af den, saa det til sidst blev til
en stor Gaard. Det er fra den Mand, jeg stammer.
Lærer Hjortnæs, Brensted.