Nej--nej--en, to, tre, Herren til venstre--

-De Haandled, raabte Hendes Højhed, Hr. Pestalozzi,--de knækkede

Haandled! Og hvilken Kompliment ... den #Kompliment!#

Hendes Højhed Hertuginden var ude paa Gulvet.

-Om igen....

Prinsesse Maria Carolina nejede igen med rund Ryg.

-Den Holdning--den Ryg dog ... Om igen....

Hendes Højhed sang med.

Prinsesse Maria Carolina nejede med stive Øjne for sine tre Stole....

-En græsselig Kompliment--#græsselig#. Hendes Højhed ved ikke Raad:

Prinsessen gaar saa rundrygget som en Vandbærerske.

Hr. Pestalozzi tørrer sig med et Lommetørklæde, propert som et gammelt

Sminkeklæde: det ligefrem risler af Hr. Pestalozzi.

Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina er stivøjet.

Om Mlle Leterrier turde sige--Mlle Leterrier hækler Mellemværk i en

Krog, Mlle Leterrier hækler altid Mellemværk til sine jomfruelige

Negligéer--: Prinsesse Ernestine var blevet bundet fast i Sengen om

Natten....

Saa hun ikke kunde røre sig ... Hendes Højhed Prinsesse Ernestine laa

aldeles lige ud....

Det havde hjulpet forbavsende paa Hendes Højhed Prinsesse Ernestine

... Det var Armene, som blev bundet....

Hendes Højhed Hertuginden fandt det noget stærkt ... Hendes Højhed

Prinsesse Maria Carolina kunde forsøge at gaa et Par Timer med Lineal.

Hendes Højhed Hertuginden var selv gaaet fire Timer med Lineal om

Dagen--i sin Barndom.

Balletantikviteten spillede op igen.

Prinsesse Maria Carolina dansede Vals med en rød Taburet.

Hendes Højhed Hertuginden rejste sig for at gaa. Hun skulde have Time

i Maling. Hendes Højhed Hertuginden malede. Det var altid noget rundt

hvidt i meget blaat. Hendes Højhed skænkede dette hvide og blaa som

Gave til Basarer. I Gavefortegnelsen specificeredes det: Hendes Højhed

Hertuginden, et Maleri: Aakander svømmende paa Vand.

Hendes Højhed · 第 3 / 12 题