»Vor Marineminister bemyndiges til at foranstalte dette Dekret
bragt til Udførelse«.
Napoleon.
Grev Daru, Stats-Sekretær.
Hvor smigrende end saa sjælden en Udmærkelse maatte være, saaledes med
faa Dages Mellemrum at se sig udnævnt, til Admiral i to forskjellige
Landes Mariner, var den sidste Overraskelse dog af den Natur, at den paa
samme Tid satte v. Dockum i stor Forlegenhed.
En Skrivelse fra Marineministeren beordrede nemlig den nye Admiral
til ufortøvet at indfinde sig i Paris for i Tuilerierne at aflægge
Troskabseden til Keiser Napoleon, og Opfyldelsen af dette Forlangende
kunde maaske befrygtes at ville give Anledning til en Kollision med den
Troskabsed, som allerede var aflagt til Kongen af Danmark.
Da v. Dockum ikke ansaa sig selv for kompetent til at afgjøre dette
Spørgsmaal, bestemte han sig til at søge Raad i Kjøbenhavn for at faa
Tvivlen hævet, og han afsendte derfor den 2. Marts om Morgenen tidlig en
Stafet fra Antwerpen med en Skrivelse til Kongen af Danmark, hvori han
udbad sig Ordre om, hvorledes han skulde forholde sig.
Brevet til Kongen var vedlagt følgende Rapport til Admiralitetet[113]:
Underdanigst Rapport!
»Efter Marineministerens Ordre reiser jeg idag til Paris for at
skulle aflægge Ed til Keiseren, og det er i denne Anledning at
jeg fremsender vedlagte Brev til Hs. Majestæt, som behageligst
maatte blive tilstillet allerhøistsamme strax.
»Orlogsskibet »Pultusk« er igaar lagt ud af Basinet«.
underdanigst
v. Dockum.
Antwerpen, den 2. Marts 1812, Kl. 4½ om Morgenen med Estafet.
Til
det Kongelige Admiralitets- og Kommissariats Kollegium.
Der kunde ikke være nogen Tvivl tilstede om, at den modtagne Befaling
fordrede en øieblikkelig Afreise, men samtidig kunde man haabe, at selve
Edsaflæggelsen maaske kunde blive forhalet saalænge, at den kongelige
Resolution om, hvorledes den ny Admiral havde at forholde sig i denne
lidt vanskelige Sag, var kommen ham i Hænde.
Efter sin Ankomst til Paris søgte v. Dockum Hertugen af Decrès for at
meddele ham, at han var rede til at aflægge Troskabseden, naar Keiseren
maatte forlange det. Med Forsæt undlod han her at omtale sin egen Tvivl
og Afsendelsen af Stafetten til Kjøbenhavn, men da han senere paa Dagen
fik Leilighed til at træffe sin Chef, Admiral Missiessy, fortalte han
denne i al Fortrolighed, hvorledes Sagen stod.
Admiralen raadede til ikke at undslaa sig for at aflægge Eden, hvis noget
saadant skulde blive forlangt, men samtidig viste denne Mand, hvad han
saa ofte tidligere havde lagt for Dagen, at han var parat til at række de
Danske en hjælpsom Haand, naar det kneb, og han svigtede heller ikke ved
denne Leilighed.
Allerede den næste Dag havde v. Dockum Admiralen i Besøg som Overbringer
af en glædelig Nyhed. Han havde i Mellemtiden været hos Ministeren og
kunde nu bringe den behagelige Meddelelse, at Edsaflæggelsen vilde
blive udsat, indtil Kongen af Danmarks Svar indtraf, og at v. Dockum i
Mellemtiden skulde forblive i Paris men opholde sig der inkognito.
Henimod Slutningen af Marts Maaned indløb det kongelige Svar, der klarede
enhver Tvivl, og Hertugen af Decrès indberettede derfor strax Sagen paa
følgende Maade til Keiseren[114]: