«Jeg ønsker i hvert fald ikke at nogen kommer til at lide noget for vor
skyld,» faldt Georg ind.
«Vil De være saa god at laane mig Deres vogn og sige mig veien, saa
drager vi afsted alene. Min kamerat Jim er sterk som en bjørn, og jeg
selv pleier heller ikke at være saa ræd af mig, naar det er om at gjøre
at bruge næverne.»
«Det er alt sammen bra nok,» mente Fineas; «men De maa nu have en kusk
med. De kan jo ikke slaas ellers.—Det kunde ogsaa være et og andet at
fortælle Dem om veien.»
«Fineas er en klog og grei kar,» sa Simon; «De burde ikke sige nei, naar
han vil følge med Dem. Men—føied han til og la haanden paa Georgs
arm—vær ikke altfor snar til at bruge pistolerne!»
«Jeg skal ikke løsne et skud, bare de æsler vil lade os fare i fred; men
tager de hende og gutten fra mig, vil jeg verge dem saa længe jeg kan
røre mig.»