Han svang sig op paa hesten sin og saa sig om, med en mine som han mente
at han en gang skulde lægge hele verden under sig.
«Gud være med dig, Tom! Hold ørene stive! Jeg kommer!» sa han og red
afsted.
Tom førte haanden ind under trøien og trykked skillingen tæt ind til sit
hjerte.
«Nu vil jeg sige dig det, Tom,» tog Haley til orde og kasted
haandjernene ind i vognen, «at hvis du bare vil sidde pent stille og
opføre dig vel, saa vil du ogsaa bli stelt pent med af mig. Jeg er ikke
noget umenneske. Men prøver du paa at rømme fra mig, saa....»
«Jeg rømmer ikke, massa.»
Og Haley trængte ellers ikke om at være ræd for det, selv om han prøvde
paa det; for med de tunge jernlænkerne om benene kunde han nu ikke komme
saa langt.