DER BOED EN BONDE.

Frit oversat.

Der boed en Bonde paa Kildebæks Bred

-- hej! mens Rude og Timian gror --

han havde en Kjælling til idel Fortræd

-- nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Og Manden traf Fanden en Dag paa sin Vej

-- hej, mens Rude og Timian gror. --

»Hvordan,« spurgte Fanden, »befinder du dig?«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

»Aa, det er rent snavs med den Kjælling jeg har

-- hej, mens Rude og Timian gror --

for hun er da værre end Fanden skinbar«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

»Din Oxe og Asen jeg ikke skal ta'

-- hej, mens Rude og Timian gror --

men giv mig den Kjælling, for hind' maa jeg ha'«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

»Og hvis du kan tumle den Hex, du da faar

-- hej, mens Rude og Timian gror --

da er du mænd værre end Rygterne gaar«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Og Manden hjalp Fanden sin Kjælling i Sæk

-- hej, mens Rude og Timian gror --

som Bonden sin Polde han bar hende væk

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Saa fo'r de da begge ad Helvede til

-- hej, mens Rude og Timian gror --

»Skrup ind!« sagde Fanden. -- »Nej, Gi' om jeg vil!«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Men Fanden han var nu slet ikke forsagt

-- hej, mens Rude og Timian gror --

han klapped i Næven og vips, kom hans Vagt

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Men Kjællingen rased og rev som en Ulv

-- hej, mens Rude og Timian gror --

de arge Smaadjævle hun tærsked i Gulv

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

En sværtet Smaafanden keg frem bag en Sten

-- hej, mens Rude og Timian gror --

for Sod man ej saa, om han græd eller gren

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

»Hjælp, Mester! Slaa Hexen med Kolde og Kræft

-- hej, mens Rude og Timian gror --

hun ellers os myrder hver eneste Kjæft!«

Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Den Slemme -- af Harme han fløjted og sang

-- hej, mens Rude og Timian gror --

og bandte en Ed som hans Hale saa lang

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Ja, Fanden han svor ved sin rødeste Kok:

-- hej, mens Rude og Timian gror --

»Eet Helved ad Gangen er mere end nok«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

Saa tog han den Kjælling med Pik og med Pak

-- hej, mens Rude og Timian gror --

og fo'r saa til Bonden og sagde ham »Tak!«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

»En Djævel det var jeg det mest' af mit Liv

-- hej, mens Rude og Timian gror --

men Helvede fik jeg dog først med din Viv!«

-- Nu er Timianen visnet, men Ruden i Flor.

1902.

Samlede Værker, Andet Bind · 第 153 / 251 题