A bowr herude o æ Hie
en hal Mils Vej te Øster,
der haar a Lov aa spild mi Tie
Mi Bøen ka lieg omkring æ Damm
og spytt saalaant, a lyster,
og trimmel To med Kaaren;
mi Awteskuen ku gjør det samm,
skjønt hun er stywlelaaren.
Med Greef og Skovl hwer Dawsens Daa
en gaar og affensirer,
og a er gløj, og a er glaa,
hwor anner grovelirer;
for ha en Sind saa lærki-let,
en bette Kwind, en ynder,
og spis sæ mæt og slid sæ træt,
det passer _wal_ for Bønder.
Mi Nobo aalle nue Tid Aas
war med de drutt hæ dovnle;
han haar en Bøl og a en Hos,
tho saa læ vi jo Vovnle;
_han_ gjør for mæ en Søndesbied,
imen hans Støwt _a_ stander;
han hjælper mæ, a hjælper Pie,
søn hjælper vi hweranner.
Og haar mi Kuen en hægen Bej,
saa ska jo Pies smaag'e,
og Pies sender lisse rej
en Kovring, nær _de_ baage;
og somtid med en jenle Dram
en gjør hinaan tegue;
tho byd det ledt er ingen Skam,
nær ett en haar det stue.
Vild Fattefolk kuns støtt hinaan,
med hwad der søn vil gnav wos,
saa skuld I si, hwor vi sku kraan
og aalle mie klav wos.
Men Smofolk ved ett, hwad de kan,
fâr de staar te æ Hammel;
de kund jo løwt æ hiele Land,
saatt _de_ dje Rygge sammel!
Men jawn Humør te dawle Sled
det maa no aalle fattes,
hwis ett en ska gaa fræ æ Bed
og aaltfor tidle mattes;
_den_ fæk _a_ med mæ fræ æ Red
-- mi jennest Arpaart wa'e --
den faar mi Bøen laa i dje Kled
nær _de_ skal ad æ Dae.
[Anm.:
_Hie_, Hede; _aa spild_, at spilde; _Tie_, Tjære; _Bøen_, Børn;
_lieg_, lege; _trimmel To_, trimle Taa, en Leg, hvor man med
Hænderne griber om Stortæerne paa sine egne korslagte Ben, mens
man som et Nøgle ruller ned ad Bakke med Hovedet forrest;
_Awteskuen_, Aftægtskone; _stywlelaaren_, lovlig stiv;
_Greef_, Greb; _gløj_, rask i Tøjet; _glaa_, glad; _grovelirer_,
grubler; _ynder_, elsker;
_Nobo_, Nabo; _aalle_, aldrig; _nue Tid Aas_, nogen Tid paa Aaret;
_drutt_, trevne og tunge; _hæ_, eller; _dovnle_, dovnladne; _Bøl_,
kastreret Tyr; _Hos_, Øg; _læ Vovnle_, er fælles om et Vogn-Spand;
_Søndesbied_, Søndagsbéd (Béd = den Tid Hestene er i Tøjet);
_imen_, mens; _Støwt_, Trillebør; _stander_, gjør i Stand; _Pie_,
Per; _søn_, saaledes;
_Kuen_, Kone; _en hægen Bej_, en velsmagende Bid; _smaag'e_, smage
det; _lisse rej_, ligesaa selvfølgelig; _tegue_, tilgode; _stue_,
store;
_kraan_, knejse; _klav_, klage; _fâr_, før; _staar te æ Hammel_,
(om Heste), der staar til Hammelstokken, dvs. ta'r et Tag; _løwt_,
løfte;
_gaa fræ æ Bed_, gaa fra Biddet (om Værktøj, Leer, der sløves);
_tidle_, tidlig; _fræ æ Red_, fra Reden (dvs. Hjemmet); _jennest
Arpaart_, eneste Arv; _wa'e_, var det; _laa i dje Kled_, lagt i
Klædet, dvs. Knytteklædet, hvori Fattigmandsbarnet har sin
Habengut; _»nær de skal ad æ Dae«_, udad Døren = ud at tjene deres
Brød.]
19/10 1908.