Der var engang i gamle, gamle Dage en Tid, da Ravnene kunde tale.
Men der var det mærkelige ved Ravnenes Sprog, at Ordene havde omvendt
Betydning: Naar de vilde takke, skældte de ud; og saaledes sagde de
altid det modsatte af, hvad de mente.
Men da de saaledes var fulde af Løgn, var der engang en gammel Mand,
som tryllede Talens Gave fra dem, og derfor kan Ravnene kun skrige.
Men deres Natur beholdt Ravnene dog, og de er den Dag i Dag fulde af
Vredagtighed, Løgn og Tyvagtighed.