Vort Land har vide Grænser; den er endnu ikke født, som har
omrejst det.
Og det bærer Hemmeligheder i sit Skød, som ingen hvid Mand har
Anelse om.
Vi heroppe, lever to Slags Liv: om Sommeren under Solens Fakkel,
om Vinteren under Nordenvindens Svøbe.
Men Mørket og Kulden er det, som giver os mest at tænke paa.
Og naar det store Mørke lægger sig over Landene, aabenbarer mange
skjulte Ting sig, og da gaar Menneskets Tanker ofte vildsomme
Veje ....
_Blinde Ambrosius,
kaldet „Mellemgulvet“._