Tine hørte kun nogle rastløse Skridt over Gulvene i Gavlen, mens hun
gik gennem Huset.
Hun gik rundt og hun stillede paa Plads. Saa undredes hun pludselig,
hvorfor hun gjorde alt det--og lod alting ligge uden Tanke.
Hun aabnede Døren til Dagligstuen og hastig vég hun tilbage.
Skovrideren sad ved sin Lampe og skrev.
Hun sagde til sig selv til hvem, og dog led hun ikke mere. Sagte gik
hun tilbage til sit Kammer.
Gaaende op og ned--og undertiden pludselig stansende som vilde hun
besinde sig eller blot fange en eneste Tanke--samlede hun alting
sammen, Stykke for Stykke, som En, der bryder op og skal rejse.
Kort efter Daggry gik hun hjem.
-At du kommer, at du kommer, sagde Madam Bølling, der var i Køkkenet,
og slog sine Hænder om den tause Datter.
-Ja _jeg_ er just staaet op, ja, _jeg_ er just staaet op, sagde hun;
hun vilde ikke fortælle, at hun ikke havde været i Seng, det vilde jo
bare gøre Tine urolig.
Tine gik ind til sin Fader.
Han havde faaet en ny Tidsfordriv. Tines gamle Skrivebøger var blevet
taget frem--dem med Løve-og Tigerjagterne paa Bindet.
Dem sad han og læste i--Time efter Time.
Tine sad ved hans Fødder--hun stirrede paa de store Barnebogstaver.
"Du skal ikke have andre Guder for mig"--stod der i Linje efter Linje.
Bølling fulgte Linjerne med rystende Fingre. Tine maatte vende Bladet:
"Du skal ære din Fader og Moder"--"Du skal ære din Fader og din
Moder", læste den Gamle Gang paa Gang, med sin svære Stemme.
-Hun skrev godt, hun skrev godt, sagde han og saá over paa Madam
Bølling.
-Ja, Bølling, ja, du har jo lært hende det, svarte Madammen.
-Ja, hun skrev godt, gentog han. Og han læste igen.