I dette Øjeblik traadte Dick hen til Fru Weldon og sagde alvorlig:

"Fru Weldon, der er intet Haab, ingen anden Udvej. Om en halv Time

vil Skibet staa paa Revet her foran os. 'Pilgrim' vil blive knust,

men De og vi andre vil i det mindste blive frelste."

"Det er umuligt at undgaa det?" spurgte Fru Weldon.

"Umuligt!"

"Saa maa det da ske."

I største Hast traf nu den unge Kaptajn de nødvendige Forberedelser

til den uundgaaelige Stranding. Alle fik Svømmebælter paa. Herkules

fik Ordre til at tage sig af Fru Weldon; Dick vilde selv vaage over

lille Jack, og Bat og Austin skulde tage Fætter Benedict, med samt

hans Insektsamling, paa deres Samvittighed. Og Negoro -- ja, hans

urokkelige Ro viste tydeligt, at al særlig Omsorg for ham vilde være

overflødig.

Dick fik nu den heldige Indskydelse at lade et Dusin Tønder af

Lastens Hvaltran bringe op, for at hælde Olien ud i det Øjeblik,

Skibet nærmede sig Revet. Dette vilde for nogle Minutter dæmpe

Brændingens Syden og gøre Havfladen rolig, hvorved Skibet maaske

lettere vilde kunne komme ind over Revet og nærmere Land.

"Pilgrim" var nu næppe to Kabellængder fra Kysten; om dens

Styrbordsside ophvirvledes allerede Brændingens hvide Skum. Hvert

Øjeblik kunde man vente, at Kølen vilde skrabe imod Klippegrunden.

"Kast Trannen ud!"

Som ved Trolddom lagde Havets Brusen sig og Briggen gled hurtigt

frem over de jævne, lange Søer.

Men pludselig gav det et Stød i Skibet. Det var blevet løftet af en

uhyre Bølge, og baaret lige imod en fremspringende Klippe. I det

samme faldt Masterne. Med forfærdelig Hast strømmede Vandet ind

igennem et Hul i Forstavnen og Skibet fyldtes.

Men "Pilgrim"s Besætning var allerede frelst. Ad Kystens udløbende

mørke Klipperække naaede den snart Land.

Saaledes var da "Pilgrim", efter en Sejlads paa 74 Dage, strandet og

uhjælpelig fortabt -- et værdiløst Vrag. Men hvor nær det end gik

Dick til Hjærtet, at han havde maattet ofre sin Velgørers Skib og

Ladning, traadte dette dog i Baggrunden for den Lykke, han følte ved

at intet af de Liv, der var betroet til hans Omsorg, var gaaet tabt.

Fra den Del af Perus Kyst hvor han sikkert antog, at man nu befandt

sig, vilde man hurtigt kunne naa en Havn og der finde Skibslejlighed

hjem.

Kaptajnen paa 15 Aar (I Slavelænker) · 第 28 / 44 题