Hoff rejste sig og gik hen til Sekretæren og aabnede den inderste
Skuffe, Han tog Grevindens Billede frem og saá paa de smilende Træk.
Saa vendte han sig og aabnede Kakkelovnsdøren.
Længe efter at Billedet var forkullet og sammenfoldet, sad Hoff der
endnu med Hovedet støttet paa sine Hænder.
Han vækkedes af et Stokkeslag paa Døren. Det var Fremtidssoldaten.
Han rutschede ind i Stuen, hev Stokken dér, Hatten her og purrede op i
den mørke Manke med begge Hænder.
"Sig mig, Bloch," sagde Hoff, "naar udgiver De Deres første Bog?"
"Hvorfor?"
"Aa jo, jeg vilde gerne anmelde den, inden jeg rejser ..."
"Rejser?"
"Ja, jeg tænker paa det. Jeg synes ikke, her er rigtig morsomt
herhjemme."
"Hvor rejser De hen--"
"Aa--ligemeget, til Sahara, dér er man idetmindste alene og har kun sig
selv at sørge over--"