William Høg stillede sig selv udenfor ligesom en

Døende, der véd, at hans Plads er tom om nogle Timer. Han regnede ikke

mere sig selv med.

Da han kom hjem, kunde han ikke sove, han gik op og ned ad Gulvet, frem

og tilbage, Saa satte han sig ved Bordet og rodede i nogle gamle

Stilebøger. Han rev nogle hvide Blade ud og begyndte at skrive.

En Gang imellem rejste han sig, gik op og ned, satte sig igen, alle

Bevægelser underlig mekaniske, søvngængermæssige. Og naar han gik,

bevægede han Læberne sagte.

Om Morgenen sad William Høg endnu ved Bordet.

To Dage efter kom William op til Hoff Klokken elleve om Aftenen.

"God Aften," sagde han.

"God Aften--naa, jeg havde ventet Dig i Gaar. Hvordan gik det saa

Aladdin?"

"Jo-o." William kom hen. "Jeg har skrevet en Komedie, Hoff."

"Hvad har Du skrevet?" spurgte Hoff.

"En Komedie."

Haabløse Slægter · 第 70 / 78 题