Nina rejste sig. Hun stod lidt, støttet til Bordet, som hun ventede.
"De skal se, det er en Overgang," sagde Hoff igen. "Det er Skuffelserne
... naturligvis ... en Reaktion."
Nina blev staaende, hun slog Sløret ned, tog det atter fra, gik nogle
Skridt. Og bortvendt hviskede hun ganske sagte; "Og Saa med Pengene ..."
Hun holdt paa Sløret med Haanden, saa det skyggede for hendes Ansigt,
men Hoff saa, hun skælvede.
"Han bruger saa mange Penge ... og vi ... og han er ikke rig."
"Ja--han ... bruger jo noget ..."
"Men--hvor faar han det?"
"Ja," Hoff stammede, "han ... tjener jo noget ved Bladet."
Mina rystede paa Hovedet: "Det er for Navnets Skyld," sagde hun og
vendte sig helt.
Hoff var rørt, han tog hendes Haand: "Hvis jeg kunde gøre noget ..."
sagde han.
"Lad ham blot komme hjem ... kun en Gang imellem." Graaden standsede
hende. "Vi ser ham aldrig mere."