I
William vidste ikke, hvordan han var kommet hjem. Han tog som i Søvne
sin Overfrakke af, hængte den op, saá i Brevkassen efter Breve. Saa gik
han ind. Nina stod i Spisestuen og vaskede Kopper, hun talte til ham og
han havde paa Fornemmelsen, han svarede. Han drak et Glas Vand ved
Buffetten, gik saa ind i Dagligstuen og satte sig paa den lille Puf.
Han var ikke vaagnet endnu.
Lidt efter kom Nina ind, hun fortalte om et Par Visitter, hun havde
haft, om sin Sangtime, om Lærerinden, om Pigen, der havde slaaet et Glas
i Stykker. William svarede ikke. Nina havde meget at fortælle, mens hun
haandterede Støvekosten paa Skrivebordets Nipssager.
"Saa var her Bud fra Gerson, om han kunde komme her iaften. Jeg sagde,
jeg vidste ikke, om Du skulde ud."
William sad og stirrede.
"For det er jo," Nina vendte sig, og i det samme standsede hun med et
Ryk. Med et eneste Blik saá hun, at Slaget var kommet. "William! Du har
prøvet ... og ..." hun holdt inde og lidt efter gentog hun mekanisk: "Du
har prøvet."
William rørte sig ikke. "Jeg vidste det," sagde hun.
Og pludselig brød Taarerne frem og randt stille ned ad hendes Kinder.
Hun gik hen over Gulvet og satte sig paa Puffen ved Siden af ham, gav
sig til at klappe hans Haar, som hendes Taarer vædede. Men han vedblev
at sidde der ubevægelig. Hun tog om hans Pande; den var hed, hun kølede
den med sit Armbaand, hun klappede hans Kinder, lagde sit Hoved ned mod
hans Haar ...
Men det var, som sank han stadig mere sammen i sin Ubevægelighed. Og hun
blev pludselig angst, som om hun havde haft Døden mellem Hænderne.
Saa gav hun sig til at hviske til ham, gamle Kælenavne, som faldt hende
paa Tungen og kom netop nu, Gud véd hvorfra, milde Tilnavne fra deres
første Barndom. Hun slyngede sine Arme om ham og vuggede ham ind til sig
som et Barn, mens hun blev ved at kalde ham ved de gamle Navne ...
William rejste sig og forsøgte at tale. "Bliv heller her inde, William,"
sagde Nina. "Du kan jo sidde ganske stille."
"Nej ... jeg ... jeg maa være alene," Ordene lød som et brudt Ekko,
"lidt alene," sagde han. Han vendte sig og gik hen mod Døren.