Min Stue dufter af Renhed. Gulvet er blankt af Fernis, paa Bordet
staar en Skaal fuld af Blomster, og foran de aabenstaaende Vinduer
hænger hvide, nystrøgne Gardiner. Og gaar jeg hen og trækker dem til
Side, ser jeg ind mellem Træerne, og jeg fyldes af Skovbundens Duft.
Jeg føler Uendelighedens Væsen gennemsive mit Sind -- et Led kun ...
men et Led af Livet fyldt med dettes Ret til Fuldendelsen.