Det er en af de Dage, hvor Livet er lykkeligst at leve. Vaad og
kraftig ligger Jorden med Solstrejf over de regnvaade Marker. Paa en
Grøftekant blomstrer Følfoden, og smaa Bellis knoppes.
I et Hegn finder jeg den første Viol. Den rummer i sit Bæger hele
Foraarets krydrede Duft. Og hvor jeg sætter mine Fødder i Græsset,
titter smaa gulgrønne Spirer frem, Endnu er de vaade og slimede af
Frøets Hinder; men alligevel stærke nok til at knytte en bristet
Livsstræng. Dèr rejser Skræppernes røde Kupler sig midt i en Grøft
med slimet Vand. Det ses, som drypper der Blod under dem. --
Histude paa en Brakmark ligger et Fladvand. Det er helt blaat af
Himlen over det. Hvide Maager spejler sig i dets Dyb. Nu stryger
Vinden forbi, og det blinker i smaabitte Bølger.